Du er her:

Forudsigelser for Dynamics i 2018

2017 blev året hvor Microsoft for alvor opjusterede cloud strategien for deres forretningsapplikationer og denne udvikling vil uden tvivl fortsætte i 2018. Derudover bliver det interessant at følge udviklingen af AI teknologien og dens indflydelse på forretningsapplikationerne.

Kunstig Intelligens / AI

Mange afventer AI- og analysetjenester, som er både brugbare og forholdsvis let kan implementeres og dermed imødekomme virksomhedernes forretningsmæssige behov. Microsofts forløbige initiativer, eksempelvis Azure Machine Learning og kognitive tjenester, har været interessante, men har haft begrænsninger i forhold til fleksibilitet. Vi må dog formode, at de i fremtiden bliver mere effektive og tilpasningsdygtige.

Det er nok begrænset hvor stor en betydning AI får for ERP systemerne allerede i år, men teknologiens indflydelse vil uden tvivl vokse og AI værktøjerne vil uden tvivl med tiden bevise deres værd i form af mere intelligent rapportering og smartere applikationer.

Azure

Microsofts fremtidige strategi for deres online services bygger i høj grad på deres cloud miljø Azure. Ambitionen med Azure er, at IT infrastruktur som eksempelvis datalagring, sikkerhedskopiering og genoprettelse bliver effektiviseret og ikke mindst mere rentabelt.

Rigtig mange Microsoft ERP kunder har allerede investeret i eget IT hardware. Disse virksomheder vil, hvis de ikke allerede er blevet det, i 2018 blive stillet over for muligheden for, at flytte deres forretningsapplikationer til skyen, højest sandsyneligt Azure. Og der er mange fordele ved at vælge en cloud løsning, fleksibilitet, lavere omkostninger og effektive backup muligheder er blot nogle af dem.

I Active Business Solutions tilbyder vi allerede en Dynamics NAV abonnements løsning på Azure, hvor vi varetager driften og du blot  betaler en løbende ydelse pr. bruger og blot skal fokusere på din forretning.

Blockchain teknologi

Blockchain teknologien udvikles og tilpasses løbende til andre områder end kryptovaluta. 2018 bliver formentlig et læringsår i forhold til at drage fordel af de store muligheder blockchain-teknologien potentielt kan bringe med sig  og det potentiale der er i blockchain-tjenester og -applikationer.

AppSource

AppSource bliver med al sandsynlighed mere synlig i 2018. Microsofts ambition med AppSource bliver også fortsat at bruge AppSource til løsninger og tjenester til Dynamics 365 og giver os dermed et fingerpeg om, at for Microsoft, er fremtidens forretningsløsninger både strømlinede og skybaserede. I løbet af 2018 vil vi formentlig også se nye funktionalitetsmuligheder for platformen.

NAV 2018

Microsof frigav, som de fleste nok ved, den nyeste version af Navision, NAV 2018, i slutningen af 2017. Den nye version har en forbedret brugergrænseflade, bedre integration til Power BI og integreret AI teknologi.

Your Challenge. Our Passion
Dynamics 365 Business Central partner