Du er her:

Forskellen på NAV og Business Central?

Dynamics NAV som brandnavn er udfaset og løsningen er i stedet blevet on-premise delen af Business Central. Den nyeste version af Dynamics NAV blev således Business Central On-premise. Som altid, når Microsoft har lanceret en ny version af NAV, kommer også Business Central On-premise med en lang række af forbedringer og ny funktionalitet.

Business Central On-premise, den nyeste version af NAV

Som en del af den såkaldte 'Oktober opdatering' der blev frigivet den første oktober 2018, kom Dynamics NAV til at indgå som on-premise versionen af Dynamics 365 Business Central. Det betyder, at 'Dynamics NAV' som brandnavn officielt er udgået og at den nyeste version af Dynamics NAV ikke kom til at hedde NAV 2019, men i stedet Business Central On-premise.

Alle der har fulgt ERP løsningen, dengang kaldet Navision, siden Microsoft i 2012 erhvervede den, ved, at Microsoft har lagt enorme ressourcer i udvikling og forbedring. Microsofts ambitiøse og løbende indsats mod at forbedre Dynamics NAV har ikke været forgæves og har da også betydet, at NAV i dag har den største kundebase med mere end 110.000 virksomheder.

På trods af navneskiftet indeholder Dynamics NAV altså stadig den funktionalitet, der har gjort løsningen så populær blandt dens brugere, men med den nyeste version indgår der dog også, som vi har været vant til når Microsoft har lanceret en ny version af Dynamics NAV / Navision, både ændringer og forbedringer af løsningen.

Ny tilgang til ERP løsningen

Microsofts vision for deres Dynamics 365 løsninger, herunder Business Central On-premise, er, at bryde fra den traditionelle tilgang til ERP og i stedet bygge deres løsninger på et fundament af en dataplatform og cloud baseret AI (Artificial Intelligence / kunstig intelligens). Der er Business Central ikke helt endnu, men løsningen har dog indbygget funktionalitet der rækker ud mod teknologi som AI og Azure Cognitive Services og der er ingen tvivl om, at fremtidens udvikling af Business Central vil være præget af den type teknologi og services.

Forbedret brugeroplevelse

Microsoft har i snart mange år haft fokus på mobilitet og brugeroplevelse på tværs af browsere, mobiler og tablets apps. Allerede ved lanceringen af NAV 2015 i 2014, var catchfrase'en således “More mobile, more cloud” og siden dengang er løsningen løbende forbedret og tilpasset kunder der værdsætter mobilitet og fleksibilitet. Selv mindre forbedringer der kan synes små og ubetydelige, som eksempelvis den nye menunavigationsadfærd, er designet med det formål at forbedre den mobile brugeroplevelse.

Optimeret produktivitet

Som noget nyt indsættes Power BI nu automatisk ved implementering af Business Central. Det betyder, at man får talrige Power BI rapporter, både på forsiden og på detaljerede visninger såsom lister. Derudover indeholder løsningen en lang række produktivitets forbedringer, eksempelvis tastatur og regnskabs genveje og copy/paste funktionalitet af forretningsdata.

Andre forbedringer i Business Central On-premise

  • Produktivitets forbedringer for brugere af desktop klienten
  • Tilgængelighedsfunktionalitet for desktopbrugere, eksempelvis for brugere med nedsat syn og mobilitet
  • Opdateret brugeroplevelse for brugere på større skærme. Opdateringen inkluderer forbedret data layout, optimeret brug af skærmpladsen, bedre synlighed og læsbarhed af data samt lettere navigation gennem hele applikationen.
  • Er du ikke enig med standard definationerne af, hvad der skal være muligt for brugerne at gøre i Business Central, er det muligt at redigere de predefinerede definationer så du kan tilføje, slette og ændre dem.
  • Med oktober 2018 udgivelsen af Business Central giver Microsoft med Intelligent Edge mulighed for, at du kan forbinde din on-premise løsning med den intelligente cloud gennem Business Central (Cloud) og få dermed adgang til tjenester som Power BI, Microsoft Flow, machine learning mm.

 

 

Your Challenge. Our Passion
Dynamics 365 Business Central / Dynamics NAV partner