Du er her:

Business Central Company Hub

Nogle brugere arbejder på tværs af flere virksomheder i Business Central, og andre arbejder også i mere end en organisation, det kan eksempelvis være eksterne revisorer eller medarbejdere og ledere i virksomheder med flere filialer eller datterselskaber. For disse brugere og mange andre fungerer Business Central Company Hub som en destinationsside hvorfra man kan styre arbejde på tværs af de forskellige miljøer, der arbejdes i, på tværs af virksomheder, miljøer og regioner.

En del af Dynamics 365 2020 Release Wave 2 opgraderingen

Business Central Company Hub er et helt nyt koncept som Microsoft frigiver i forbindelse med lanceringen af Business Central 17, som er en del af opgraderingsbølgen D365 Release Wave 2 i 2020.

Oversigt over alle virksomheder

Applikationen leverer et dashboard som giver oversigt over data for hver enkelt virksomhed brugeren har adgang til på tværs af hele Business Central online. Et eksempel er en revisor, som har flere virksomheder som kunder.

Dashboardet er et højt specialiseret og avanceret rollecenter, som giver brugeren et bedre overblik over sit arbejde i de forskellige virksomheder.

Business Central Company Hub er en extension og når den er installeret, er du klar til at gå i gang. Når du først er startet op, kan du begynde med at teste funktionaliteten på en prøve-virksomhed. Denne virksomhed kan du til enhver tid slette.

Adgang til Company Hub

Du får adgang til Company Hub ved at skifte til Company Hub rollen i 'Mine indstillinger' eller ved direkte at åbne Company Hub-siden. Det samme arbejde kan udføres begge steder, så på den måde er der ingen forskel, men handlinger placeres lidt forskelligt i menuerne.

Installation af Business Central Company Hub Extension

Når du installerer Company Hub udvidelsen i Business Central, skal du vælge, om du vil bruge den med det samme. Vil du det, skal du først logge ud og derefter logge ind igen, fordi den nye extension vil erstatte dit nuværende rollecenter og tilføje tilladelser til din brugerprofil.

Your Challenge. Our Passion
Dynamics 365 Business Central partner