Du er her:

Business Central Rapportering og Analyse

Indsigt i forretningen og evnen til at træffe de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt, hurtigt og effektivt, er særdeles vigtigt for enhver virksomhed der ønsker at være førende på det marked den opererer på. Denne indsigt er kun mulig at opnå med en integrerbar forretningsstyringsløsning, som er på forkant med den nyeste teknologi, såsom Dynamics 365 Business Central.

Data analyse og rapportering

Rapportering og analysering involverer mange forretningsområder på tværs af virksomheden og det er vigtigt at sikre sig, at alle relevante ansatte har adgang til de data de har behov for. Økonomi og regnskabsansvarlige har eksempelvis brug for regnskabsdata fra hovedbogen, en lageransvarlig vil derimod skulle bruge lager relateret data, mens virksomhedens direktør skal bruge specifik information fra data vedrørende virksomhedens indsats- og resultatmål, også kaldet KPI'er, som leverer oplysninger om retning og hastighed for opfyldelse af virksomhedens strategiske målsætninger.

Det er dog vigtigt, at al data er let tilgængelig, hurtig at fremfinde og at påvirkninger på vigtige forretningsområder fremhæves. At data gøres tilgængelig for relevante medarbejdere er nemlig ikke nok alene, de tilvejebragte datastrømme er først brugbare for den enkelte medarbejder, når den præsenteres på en måde, der fremhæver de oplysninger, der i sidste ende påvirker deres beslutninger.

Dataanalyse og rapportering i Business Central

Som en helt almindelig del af de daglige forretningsaktiviteter opfanger virksomhederne i dag løbende store mængder data. Disse data kan for virksomhedernes beslutningstagere have særdeles høj værdi og levere oplysninger af stor betydning, som giver indsigt i virksomheden og dens drift. Business Central har indbygget funktionalitet og nyttige værktøjer der lader dig indsamle, analysere og dele de vigtige data.

Analyserapporter

Som nævnt har virksomhedens forskellige ansvarshavende forskellige behov for hvilken data de skal have præsenteret. Eksempelvis skal lageransvarlige kunne indhente oplysninger om lageromsætning, analyser af lagerbevægelser og statistik om lagerværdi hvorimod salgschefer løbende skal kunne foretage analyser vedrørende omsætning, bruttoavance og andre nøgletal om salgsresultater. I Business Central er det muligt løbende at benytte analyserapporter til at lave brugertilpassende rapporter på grundlag af poster for bogførte transaktioner, det kan eksempelvis være køb, salg, lagerreguleringer mv. En tilpasset rapport kan kombinere, sammenligne og fremvise kildeoplysninger fra en varekladde på forskellig vis og dermed fremføre vigtige og meningsfulde oplysninger.

Du har også mulighed for at oprette en tilpasset analyserapport, som udelukkende har fokus på virksomhedens regnskabsbudgetkonto, eller nøglekonti, indenfor indeværende måneds nettoomsætning, både i afsat beløb og mængde, bruttoavance og bruttoavanceprocent. På den måde kan du sammenligne tallene med resultaterne for de foregående måneder eller med samme måned forrige år samt at udføre beregninger på eventuelle afvigelser. Dette udføres i Business Central i én visning. Længere nede på siden vil du kunne finde frem til årsagen til de problemområder du eventuelt har identificeret og få adgang til oplysningerne på hvert enkel transaktions niveau.

En analyserapport er sammensat af de objekter brugeren har ønske om at analysere, eksempelvis sælger eller kunde, som repræsenteres ved analyseparametrene og linjer. Det betyder, at måden hvorpå du ønsker at analysere dine objekter på, vises ved kolonner som eksempelvis eriodisk sammenligning af salgsbeløb og salgsmængder, beregning af fortjenesten ved salg af en vare (avance), eller af de faktiske og budgetterede tal.

Dimensioner

Når man skal analysere data i BusinessCentral spiller dimensionsfunktionaliteten en betydelig rolle. Kort sagt, så består en dimension af data som kan føjes til en post som en slags markør, så poster med lignende egenskaber kan grupperes og nemt og hurtigt hentes frem til analyseformål. Dimensioner bruges eksempelvis når man skal oprette kontoskemaer til rapportering eller definere de enkelte analysevisninger og anvendes på tværs af hele Business Central til poster i kladder, dokumenter og budgetter. I hver enkelt dimension kan man have en ubegrænset række af dimensionsværdier, som er underenheder til den enkelte dimension, eksempelvis kan en dimension kaldet Afdeling, have dimensionsværdier som Administration, Salg osv. som afdelingsnavne. Både dimensioner og dimensionsværdier er brugerdefinerede og ubegrænsede, hvilket betyder, at dimensionsfunktionaliteten i Business Central kan benyttes af alle virksomheder.

Rapportering i Power BI

Både Business Central og Power BI er udviklet med integration for øje og derfor er det nemt at få indsigt i data fra  Business Central fra Power BI. Data hentes fra Power BI og herefter oprettes der i Business Central et dashboard og rapporter som er baseret på de hentede data.

Fordelen ven en integreret Power BI løsning til Business Central er, at du får bedre og mere avanceret rapporteringsfunktionalitet. Power BI er en gratis business intelligence applikation der enkelt og hurtigt giver dig mulighed for at frembringe troværdige og overbevisende rapporter eller indhente data fra vidt forskellige datakilder og oprette datamodeller, som kan deles som rapporter med dine kolleger på tværs af virksomheden.

Power BI kan anvendes inden for følgende områder:

  • Opret forbindelse til dine data fra Business Central
  • Omdan denne data og opret datamodeller
  • Opret forskellige visuelle elementer der præsenterer dina data, eksempelvis diagrammer eller grafer
  • Saml de visuelle elementer i rapporter, på en eller flere rapportsider
  • Del dine rapporter på tværs af virksomheden via Power BI-tjenesten
 

 

 

Your Challenge. Our Passion Nordic Business Central / Dynamics NAV partner