Business Central Salg
Hvad er salgsstyring?
Med salgsstyring arbejder man på at styre og praktisk anvende virksomhedens salgsteknikker og overordnede salgsaktiviteter, dvs. processen med at finde de rigtige salgsmedarbejdere, kordinering af virksomhedens overordnede salgsaktiviteter samt at implementere og initiere salgsteknikker og strategier. Initiativer der i sidste ende har til formål at ramme eller endda overskride fastlagt salgsmålsætninger.
Salg og salgsstyring i Business Central
Uanset hvilken branche din virksomhed tilhører og uanset om du sælger et fysisk produkt eller er en servicevirksomhed der leverer tjenester, er det vigtigt med en salgsstrategi, så du til enhver tid ved hvor din virksomhed står i forhold til salg.
Med letaflæselige grafer og diagrammer i Business Central får du fuldt overblik over virksomhedens salgsmuligheder samt mulighed for at konvertere disse til egentlige salg. Derudover giver løsningens salgsfunktionalitet dig mulighed for hurtigt at generere salgstilbud og sende dem til dine kunder. Med Business Central vil du med andre ord aldrig gå glip af et potentielt salg.
Effektiv kundebetjening
Når det kommer til håndtering af virksomhedens salgsprocesser, er timing altafgørende og det er vigtigt, at man træffer de rigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt. Den indbyggede funktionalitet for salg og marketing i Business Central giver brugeren en præcis og planmæssig oversigt over de gemte kontaktoplysninger, så potentielle kunder kan betjenes så godt og effektivt som muligt og kundetilfredsheden dermed øges.
Skab nye muligheder for salg
Det brugervenlige dashboard i Business Central giver dig et hurtigt og overskueligt overblik over potentielle salgsmuligheder og sektionerne 'salgspipeline' og 'muligheder' giver en værdifuld indsigt i virksomhedens salgsproces. Med blot et enkelt klik har du desuden mulighed for at indtaste nye salgsmuligheder ved at tildele dem til specifikke kunder eller kontakter.
Ret en allerede bogført salgsfaktura
I Business Central er det nemt både at rette og annullere en allerede bogført salgsfakture, inden den er betalt. Det kan være til stor hjælp, hvis kunden eksempelvis anmoder om en ændring tidligt i ordreprocessen eller hvis du vil rette skrivefejl. Er den bogførte salgsfaktura allerede betalt, er det nødvendig at oprette en salgskreditnota eller en salgs returordre for at vende salget.
E-mail integration
Den indbyggede e-mail integration i Business Central gør det nemt og hurtigt at sende salgstilbud til kunder og kontakter. Funktionaliteten 'Send via e-mail' er placeret i skærmbilledet med salgstilbuddet.
Arbejdsgange for godkendelse
Inkorporer en godkendelsesarbejdsgang i salgsprocessen, eksempelvis hvis du ønsker at større salg til visse kunder skal godkendes af virksomhedens regnskabsansvarlige.
Konvertering af muligheder til salgstilbud
Har du en potentiel mulighed for salg, som du sporer i Business Central, kan du nemt aktivere salgstrinnet og omdanne denne mulighed til et salgstilbud. Mens du overvåger den pågældende salgsmulighed, kan du nemt og med blot et par klik aktivere salgstrinnet, konvertere det til et tilbud og specificere varedetaljer og -mængde.