Business Central 27 D365 2025 release wave 2
Overblik over BC 2025 release wave 2
Business Central er en alt-i-én cloudbaseret ERP-løsning udviklet af Microsoft og en del af forretningsapplikationsplatformen Dynamics 365. Business Central er ekstremt flesibel, skalerbar og tilpasningsdygtig og rummer et stort udvalg af funktioner, hvilket gør løsningen ideel for virksomheder, der på én gang har brug for at administrere økonomi, forsyningskæde, produktion, projekter og mere og på samme tid at kunne skalere og tilpasse deres forretning.
Hvert år lancerer Microsoft opgraderinger til alle de apps der udgør Dynamics 365. Opgraderingerne frigives i forbindelse med udrulningerne af de to årlige Dynamics 365 release wave opgraderingsbølger, der løber fra april til september og fra oktober til marts.
AI en drivkraft for udvikling
Som det har været tilfældet med de sidste Business Central-opgraderinger, er der også i Business Central 27 et særligt fokus på AI, som den bærende drivkraft for udviklingen af Business Central. Så med Business Central 27 fortsætter Microsoft med at forbedre en række kernefunktioner i Business Central, som er baseret på avanceret AI-teknologi.
AI-agenter
Med Business Central 26 introducerede Microsoft intelligente agenter i Business Central, hvilket tegner til at blive en gamechanger for applikationen. Med de AI-baserede agenter, har du mulighed for at interagere med Business Central, og de kan hjælpe dig med at håndtere dine forretningsaktiviteter, så de kører mere effektivt og automatiseret.
De opdaterede AI-agenter i Business Central 27, er endnu bedre til at forstå og udføre detaljerede og komplekse forretningsopgaver i Business Central-miljøet.
Så uanset om det handler om at oprette indsigtsfulde rapporter, automatisere rutineprægede forretningsprocesser eller assistere dig som bruger i realtid, vil de optimerede AI-agenter i Business Central 27 forbedreforretningsbrugerens produktivitet inden for alle områder af forrertningsdriften.
En af de mest bemærkelsesværdige funktioner ved AI-agenterne i Business Central er deres evne til at optimere kreditorprocesser. Agenterne kan oprette købsfakturaer direkte fra PDF-filer, hvilket gør processen mere effektiv og intuitiv for brugeren. Agenter spiller også en afgørende rolle i at identificere de helt rigtige konti.
Applikationsforbedringer
Som de plejer, introducerer Microsoft også i denne opgradering en række applikationsforbedringer, denne gang med et særligt fokus på produktion, med særlig vægt på kvalitetsstyring og underleverandørvirksomheder.
Derudover fortsætter Microsoft med at forbedre funktioner til bæredygtighedsstyring og e-dokumenthåndtering. Også integrationerne til e-handelsplatformen Shopify og feltservice applikationen Dynamics 365 Field Service forbedres.
Forbedringer i Business Central 27
AI-teknologien er i fuld gang med at udvikle og ændre vores verden, og i Business Central er det også AI, der er den drivende kraft for udviklingen af en af verdens mest udbredte og populære ERP-løsninger. Dette er også tydeligt i Business Central 27 2025 release wave 2, hvor Microsoft både forbedrer eksisterende og introducerer nye AI-funktioner, der hjælper brugerne i deres daglige arbejde.
AI-agenter og Copilot
Business Central drives i stigende grad af AI, og de mange AI-baserede funktioner understøtter, at brugerne kan arbejde mere strømlinet, at driften nemt kan skaleres og ikke mindst at en lang række manuelle og tidskrævende arbejdspgaver kan elimineres.
De efterhånden vidtrækkende AI-funktioner i Business Central er bygget på Microsofts strenge principper for ansvarlig AI og er omsluttet af stærk datasikkerhed, privatliv og overholdelse af regler.
Ved hver Business Central-opdatering udvides, forbedres og finpudses AI-funktionerne i Business Central, hvilket gør Business Central til den nok mest AI-integrerede ERP-løsning på markedet.
- Med Business Central online får alle brugere Microsoft Copilot – en AI-assistent, der hjælper med at opsummere, analysere og automatisere opgaver som chat, bankafstemning og mere uden kompliceret implementering og opsætning.
- Autonome agenter, såsom salgsordreagenten, automatiserer nøgleprocesser ved at fortolke e-mails og vedhæftede filer for at oprette nøjagtige salgsdokumenter – hvilket reducerer manuelt arbejde, samtidig med at overblikket bevares.
- Udviklere kan også udvide Business Central med brugerdefinerede AI-løsninger og integrationer på tværs af Microsoft-skyen.
Funktion | Tilgængelig for | Offentlig forhåndsvisning | Generel tilgængelighed |
---|---|---|---|
Giv agenten flere instruktioner, når du gennemgår dens opgaver | Brugere, automatisk | Oktober 2025 | - |
Øg dit salg med den forbedrede Salgsordreagent | Brugere efter administratorer, udviklere eller analytikere | Juli 2025 | Oktober 2025 |
Brug salgsordreagenten til at automatisere modtagelse af salgsordrer. | Brugere efter administratorer, udviklere eller analytikere | Marts 2025 | Oktober 2025 |
Foreslå gasudledninger i bæredygtighedsjournaler med Copilot | Brugere, automatisk | Oktober 2025 | - |
Brug den forbedrede chat med Copilot | Brugere, automatisk | Oktober 2025 | - |
Få bedre forslag til indold i felter ved hjælp af automatisk udfyldning med Copilot | Brugere, automatisk | Oktober 2025 | - |
Forbind AI-agenter til Business Central via MCP-serveren | Brugere, automatisk | Oktober 2025 | - |
Brug AI-ressourcer til dine Copilot-udvidelser | Administratorer, udviklere, marketing eller analytikere, automatisk | Juni 2025 | Oktober 2025 |
Brug forbedret analysehjælp med Copilot | Brugere, automatisk | - | Oktober 2025 |
Opsummer med Copilot-forbedringer | Brugere, automatisk | Oktober 2025 | - |
Vær opmærksom på
Dynamics 365 Copilot og de AI-baserede agenter i Business Central er udelukkende tilgængelige for online-kunder. Det betyder, at hvis du kører med Business Central on-premis på din egen server, er ovenstående funktioner ikke tilgængelige.
|
Økonomistyring
Microsoft udvikler og forbedre økonomistyring og finans i Business Centrals økonomiske ved at prioritere både kundefeedback og markedstendenser.
Et centralt fokus er integration af Copilot for at optimere økonomistyringsprocesser såsom strømlining af dataindtastning, automatisering af rutineopgaver og levering af AI-drevet indsigt, der understøtter bedre beslutninger.
Microsoft har med Business Central 27 også udviklet intelligente agenter, der kan hjælpe økonomiansvarlige med bogføring baseret på historiske mønstre og forretningslogik.
Økonomistyringsværktøjerne har Microsoft designet til at være robuste og tilpasningsdygtige med løbende forbedringer af skattestyring og overholdelse af regler på tværs af internationale markeder for at imødekomme behovene hos den globale brugerbase.
Funktion | Tilgængelig for | Offentlig forhåndsvisning | Generel tilgængelighed |
---|---|---|---|
Opret flere kort for anlægsaktiver | Brugere, automatisk | - | Oktober 2025 |
Udskriv revisionssporrapporten | Brugere, automatisk | - | Oktober 2025 |
Brug rollecenteret for kreditorer | Administratorer, udviklere, marketing eller analytikere, automatisk | - | Oktober 2025 |
Beregn punktafgifter | Brugere efter administratorer, udviklere eller analytikere | - | Oktober 2025 |
Integration af e-handel
Med hver Business Central-opdatering forbedrer Microsoft integrationen med Shopify baseret på kundefeedback. Denne forbindelse hjælper dig med at administrere planlægning, indkøb, produktomkostninger og lagerbeholdning – på tværs af lokationer og varevarianter – med større effektivitet.
Integrationen forenkler også prissætning, rabatter og skattestyring og sikrer overholdelse af offentlige bestemmelser.
Uanset om du bruger Shopify eller Shopify Plus med B2B-funktioner, strømliner integrationen driften og forbedrer den samlede virksomhedspræstation.
Funktion | Tilgængelig for | Offentlig forhåndsvisning | Generel tilgængelighed |
---|---|---|---|
Aktivér tilknytning mellem personale og sælger for Shopify-ordrer | Brugere, automatisk | - | Oktober 2025 |
Synkroniser markedsspecifikke priser med Shopify | Brugere, automatisk | - | Oktober 2025 |
Definer salgs- og faktureringskundeoplysninger pr. virksomhedslokation | Brugere, automatisk | - | Oktober 2025 |
Elektroniske dokumenter
Med Business Central 27 forbedres funktionaliteten til håndtering af elektroniske dokumenter, så afsendelse og modtagelse af dokumenter forenkles ved at reducere manuel dataindtastning og fejl. Effektiviteten øges desuden ved at frigøre tid til mere strategisk arbejde, samtidig med at dataenes nøjagtighed og sikkerhed forbedres. Resultatet er større driftseffektivitet sammen med betydelige tids- og omkostningsbesparelser for din virksomhed.
Funktion | Tilgængelig for | Offentlig forhåndsvisning | Generel tilgængelighed |
---|---|---|---|
Brug administratortilladelsessættet med e-dokumenter | Administratorer, udviklere, marketing eller analytikere, automatisk | - | Oktober 2025 |
Brug e-dokumenter til forsendelses- og overførselsforsendelsesdokumenttyper | Brugere, automatisk | Oktober 2025 | Januar 2026 |
Opsæt klareringsmodellen i e-dokumentframeworket | Brugere, automatisk | Oktober 2025 | Januar 2026 |
Rapportering og dataanalyse
Data er en central drivkraft for beslutningstagning og innovation i den moderne virksomhed. Med fremskridtene inden for kunstig intelligens og analyse kan virksomheder nu afdække skjulte mønstre, forudsige tendenser og omdanne komplekse data til handlingsrettet indsigt – hvilket muliggør smartere strategier, bedre kundeoplevelser og hurtigere innovation.
For at hjælpe virksomhederne med at frigøre dette potentiale integrerer Microsofts rapporteringsstrategi i Business Central 27 yderligere kraftfuld business intelligence direkte i Business Central. Ved at kombinere første- og tredjepartsanalyser med fleksible selvbetjeningsværktøjer er det nemt at få adgang til, udforske og handle på dine data for at opnå maksimal effekt.
Funktion | Tilgængelig for | Offentlig forhåndsvisning | Generel tilgængelighed |
---|---|---|---|
Brug forbedret økonomisk rapportering | Brugere, automatisk | - | Oktober 2025 |
Brug forbedret indkøbsanalyse | Brugere, automatisk | - | Oktober 2025 |
Brug den forbedrede Power BI Sales-app og moderniserede rapporter i salgsanalyse | Brugere, automatisk | - | Oktober 2025 |
Supply Chain Management
Business Central leverer robuste forsyningskædefunktioner, der dækker indkøb, produktion, distribution og logistik, og strømliner driften og øge effektiviteten. Det understøtter end-to-end-processer, herunder lagerstyring, ordrehåndtering og efterspørgselsprognoser – hvilket gør det muligt for virksomheder at spore lagerbeholdning, administrere indkøbsordrer og sikre rettidig levering.
Med understøttelse af flere forsyningskædemetoder kan virksomheder skræddersy arbejdsgange, så de passer til deres behov. Integration med værktøjer som Power BI og Microsoft Teams giver indsigt i realtid og forbedrer samarbejdet på tværs af teams.
Med Business Central 27 har Microsoft forbedret funktionalitet for kvalitetsstyring og support til underleverandørprocesser.
Funktion | Tilgængelig for | Offentlig forhåndsvisning | Generel tilgængelighed |
---|---|---|---|
Brug underleverandørkapaciteter i produktionsprocesser | Brugere efter administratorer, udviklere eller analytikere | - | December 2025 |
Evaluer kvaliteten af indgående varer og materialer | Brugere efter administratorer, udviklere eller analytikere | - | December 2025 |
Bæredygtighedsstyring
For at imødekomme kundernes behov og holde applikationen opdateret i forhold til de konstand skiftende regler, udvikler Microsoft løbende bæredygtighedsfunktionerne i Business Central .
Indsaml miljødata
- Indsaml nemt data om emissioner, vandforbrug og affald ved hjælp af bæredygtighedsjournaler, købsdokumenter eller formler.
- Importer emissionsfaktorer via åbne API'er for at opnå nøjagtige beregninger.
- Du kan også estimere dit CO2-aftryk med Copilot og købe CO2-kreditter direkte i systemet.
Spor fremskridt
- Overvåg din bæredygtighedspræstation gennem det moderne Sustainability Role Center.
- Sæt mål, spor KPI'er, og visualiser fremskridt med scorecards og målstyringsværktøjer.
Få indsigt og forenkl rapportering
- Udnyt indbyggede og Excel-baserede rapporter, integrerede Power BI-dashboards og analysevisninger, der er skræddersyet til dine bæredygtighedsdata.
- Rapporter om CO₂-ækvivalenter, vand og affald.
- Tilpas dig til CSRD og andre regler via integration med ekstern ESG-rapportering.
- Overhold CBAM- og EPR-krav.
Styrk dit brands omdømme
Spor Scope 3-emissioner på tværs af din værdikæde, og inkluder CO2-aftryksdata på produktfakturaer for at øge gennemsigtigheden og opbygge tillid.
Sammen tilbyder disse funktioner en komplet løsning til måling, styring og rapportering af din miljøpåvirkning – hvilket hjælper dig med at drive bæredygtighed med tiltro og tillid.
Funktion | Tilgængelig for | Offentlig forhåndsvisning | Generel tilgængelighed |
---|---|---|---|
Aktiver taksonomielementer for ESRS og andre standarder | Brugere, automatisk | September 2025 | Oktober 2025 |
Brug bæredygtigheds Scope 3-værdikæde til samling og overførsler | Brugere, automatisk | April 2025 | Januar 2026 |
Lever CO2-ækvivalentdata for salg baseret på Scope 3-automatisering | Brugere, automatisk | April 2025 | Januar 2026 |
Brug ESG-rapportering integreret med Business Central | Brugere efter administratorer, udviklere eller analytikere | September 2025 | Oktober 2025 |
Start værdikæde i købsprocessen for Scope 3 inden for bæredygtighed | Brugere, automatisk | April 2025 | Januar 2026 |
Spor energiforbrug i bæredygtighed | Brugere, automatisk | - | Oktober 2025 |
Mål alle gasser som CO2-ækvivalenter i bæredygtighed | Brugere, automatisk | - | Oktober 2025 |
Rapport om sociale og ledelsesmæssige oplysninger for medarbejdere i bæredygtighed | Brugere, automatisk | - | Oktober 2025 |
Brug CBAM- og EPR-beregninger | Brugere, automatisk | - | Oktober 2025 |
Spor vareomkostninger på tværs af værdikædeautomatisering i Scope 3 | Brugere efter administratorer, udviklere eller analytikere | Oktober 2025 | Januar 2025 |
Aktivér projekter med værdikædeautomatisering i Scope 3 | Brugere efter administratorer, udviklere eller analytikere | Oktober 2025 | Januar 2025 |
Spor problematiske punkter relateret til gasudledning | Brugere, automatisk | - | Oktober 2025 |
Kræv godkendelser for bæredygtighedstidsskrifter | Brugere, automatisk | Oktober 2025 | Januar 2025 |
Brug et opdateret rollecenter for bæredygtighedschef | Brugere, automatisk | - | Oktober 2025 |
Brug bæredygtighed i Scope 3-værdikæden i produktionen | Brugere, automatisk | April 2025 | Januar 2025 |
Global tilgængelighed
Business Central er nu tilgængelig i flere lande og regioner, i høj grad takket være partnerledede lokaliseringer. Business Central-partnere udvikler og vedligeholder landespecifikke apps, der er udgivet på AppSource, og supplerer den indbyggede sprogunderstøttelse. Som et resultat understøtter Business Central kunder i over 170 markeder.
I regioner, hvor Microsoft håndterer lokalisering, tager de sig af, at alle lovgivningsmæssige funktioner opdateres regelmæssigt.
Funktion | Tilgængelig for | Offentlig forhåndsvisning | Generel tilgængelighed |
---|---|---|---|
Aktivér yderligere lande og regioner | Brugere, automatisk | - | Oktober 2025 |
Installer lokalisering til Storbritannien som en udvidelse til basisappen | Administratorer, udviklere, marketing eller analytikere, automatisk | September 2025 | Oktober 2025 |
Få forbedringer af brugergrænsefladen til Unreliable Payer for Tjekkiet | Brugere, automatisk | - | Oktober 2025 |
Indsend IRS 1099-formularer elektronisk til IRIS i den amerikanske lokalisering | Brugere, automatisk | Oktober 2025 | November 2025 |
Overhold den australske betalingstidsrapporteringslov | Brugere, automatisk | - | Oktober 2025 |
Information om tabelbeskrivelser
Funktion: Her finder du en beskrivelse af den nye funktion, der lanceres i Business Central 27.
Tilgængelig for: Her beskrives hvilken type bruger den nye funktion er tilgængelig for.
Brugere, automatisk: Funktioner i denne kategori inkluderer ændringer i brugeroplevelsen og aktiveres automatisk.
Administratorer, udviklere, marketingmedarbejdere eller analytikere, automatisk: Funktionerne her er beregnet til at blive brugt af administratorer, udviklere, marketingmedarbejdere eller forretningsanalytikere og aktiveres automatisk.
Brugere efter administratorer, udviklere eller analytikere: Denne kategoris funktioner skal aktiveres eller konfigureres af administratorer, udviklere eller forretningsanalytikere for at være tilgængelige for deres brugere.
Offentlig forhåndsversion: I denne kolonne er der angivet i hvilken måned den pågældende funktion frigives som offentlig tilgængelig prøveversion. Frigivelsesdatoen kan være en hvilken som helst dag i den pågældende måned.
Generel tilgængelighed: I denne kolonne er der angivet i hvilken måned den pågældende funktion frigives. Frigivelsesdatoen kan også her være en hvilken som helst dag i den angivne måned.