SAP Business One eller Business Central
Valg af det rigtige ERP system
Står du overfor at skulle vælge ERP-løsning for din virksomhed, og har du særligt fokus på de to markedsførende løsninger, Dynamics 365 Business Central og SAP Business One? Så bør du læse med her. For ved at vælge og implementere den ERP-applikation, som er bedst egnet til din virksomhed, kan du effektivt administrere og overvåge driften af din virksomhed, og problemfrit optimere forretningsprocesser og skabe vækst.
Her på siden vil vi forsøge at give en detaljeret sammenligning af to af de mest udbredet forretningsapplikationer på markedet, Business Central og SAP Business One, hvilket måske kan hjælpe dig med at vælge den bedste løsning til at varetage dine forretningsbehov.
Hvorfor sammenligne Business Central and SAP Business One?
SAP og Microsoft er to af de helt store spillere på ERP-markedet. Begge selskaber tilbyder forretningsapplikationer til virksomheder i forskellige størrelser, herunder SMB-segmentet, som Business Central og Business One er rettet mod.
Efter en grundig gennemgang af de to løsninger, vil du være bedre i stand til at vælge hvilken løsning der er bedst egnet til din virksomhed og dine medarbejdere.
Hvad er Business Central?
Dynamics 365 Business Central er en ideel ERP-løsning til små og mellemstore virksomheder (SMV'er), men kan uden problemer også sagten anvendes af store organisationer.
Business Central er en cloudbaseret forretningsapp, som leverer både gennemprøvede og teknologisk banebrydende funktioner og muligheder, der er udviklet til at håndtere og automatisere forskellige forretningsprocesser, så effektiviteten i den daglige drift maksimeres.

Med D365 Business Central har du mulighed for at administrere en lang række forretningsområder, herunder finans, lager, lagerstyring og projektstyring. Løsningens fleksibilitet giver dig mulighed for nemt at tilpasse og skalere og dermed imødekomme din virksomheds specifikke kapacitetsbehov.
Kunstig intelligens
AI i Business Central effektiviserer forretningsdriften ved at automatisereen en lang række rutineopgaver, hjælper dig med at træffe smartere beslutninger ved at analysere data og tilbyder intelligent indsigt gennem værktøjer som Microsoft Copilot.
På den måde får du hjælp til at optimere forretningsprocesser som økonomisk prognose, lagerstyring og kundeservice, hvilket i sidste ende forbedrer effektiviteten i din drift og understøtter vækst.
Udvidelser
Du har også mulighed for at integrere direkte integrerede tredjepartsapplikationer, også kaldet extensions, for at udvide funktionaliteten og forbedre bestemte driftsområder. For eksempel kan du forbedre administrationen af dit lager- og din lagerstyring med den mobile lagerstyringsløsning Mobile WMS fra Tasklet Factory.
Extensions finder du i Microsoft AppSource eller din Business Central partner kan udvikle dem for dig.
Designet til vækst
Med Business Central får du en stabil forretningsplatform, der understøtter en bred vifte af virksomhedstyper og hvorfra det er muligt at drifte virksomheder indenfor en lang række forskellige sektorer, herunder tech, produktion, medicinal, fødevare og distribution. Skalerbarhed og fleksibilitet gør Business Central til den ideelle løsning for virksomheder der stræber mod at vækste internationalt.
Power BI integration
Efterhånden som din virksomhed vokser, bliver integration af omfattende rapporteringsløsninger en afgørende faktor.
Ved problemfrit at forbinde Power BI med Business Central kan du hurtigt og nemt generere visuelle rapporter i realtid, der sporer KPI'er og effektivt forudsiger væksttendenser, hvilket forbedrer beslutningstagningen og skaber grobund for en stærk strategiplanlægning.
Hvad er SAP Business One?
Selvom SAP Business One og Business Central har meget tilfælles og deler mange lignende muligheder og funktioner, kommer SAP Business One ofte til kort, når det kommer til at administrere alle aspekter af en given forretningsprocess, som Business Central i de fleste tilfælde fudt ud håndterer.

Vigtige forskelle på Business Central og SAP Business One
På tabeloversigten nedenfor har vi listet nogle af de centrale forskelle på SAP Business One og Dynamics 365 Business Central.
Dynamics 365 Business Central | SAP Business One | |
---|---|---|
Finans | Business Central tilbyder finansstyring, der kan håndtere alle behov for administration af virksomhedens økonomi, herunder avanceret rapportering, budgettering og hovedbogsforvaltning. | SAP B1 har kun begrænset økonomistyringsfunktionalitet, der primært er designet til små virksomheder. |
Lagerstyring | Business Central dedikeret lagerstyring til administration og drift af dit lager, herunder overvågning, sporing og kontrol. | SAP Business One har værktøjer til overvågning af lagerniveauer på tværs af forskellige lokationer og administration af din lagerbeholdning. |
Salgsstyring | Business Central har indbygget avanceret salgsstyringsfunktionalitet samt grundlæggende CRM-funktioner. Derudover er det nemt at integrere Dynamics 365 Sales, hvis der er behov for yderligere salgsfunktionalitet. | SAP Business One har sammenlignet med Business Central begrænset funktionalitet, der kun er tilstrækkeligt til små virksomheder. Mellemstore og store virksomheder vil typisk have behov for integration af avancerede salgsløsninger. |
Produktion | Med avanceret produktionsplanlægning og tidsplanlægningsfunktionalitet er Business Central et fremragende valg for produktionsvirksomheder og kan desuden lette samarbejdet og forbindelsen mellem forskellige afdelinger, herunder produktion, kvalitet, lager og forsyningskæde. | SAP B1 tilbyder kun standardproduktionsfunktionalitet, som i nogle tilfælde vil være for ineffektive til at administrere en række produktionsopgaver og forbinde en lang række processer, og mangler desuden dedikerede features til håndtering af produktionsdrift. |
Tilpasning | En væsentlig fordel ved Business Central er løsningens mulighed for blive tilpasset specifikke forretningsbehov. Din Business Central-partner kan skræddersy løsningen, så den passer til dine forretningsmål og du kan desuden finde et væld af tilpasninger i Microsoft AppSource. | SAP Business One er langt hen ad vejen en standardløsning, der udelukkende leverer grundlæggende funktionalitet til alle typer brancher. Er der behov for tilpasning, er det muligt, men tilpasningsmulighederne er begrænsede. |
Implementering | Begge løsninger tilbyder både cloud- og on-premise implementeringsmuligheder, men Business Central tilbyder dog yderligere en hybrid implementeringsmodel. | Da SAP Business One kan både implementeres cloud og on-premise, men har ikke en hybrid implementeringsmulighed, hvilket begrænser muligheden for at kombinere fordelene ved begge miljøer. |
Skalerbarhed | Som andre cloud-løsninger tilbyder Business Central skalerbarhed, men er desuden bygget på Microsoft Azure, hvilket forbedrer skalerbarheden yderligere og gør det muligt at administrere betydelige mængder data og transaktioner. | SAP Business One er bedre egnet til små virksomheder, der kun genererer en begrænset mængde data. |
Som det tydeligt fremgår af oversigten ovenfor, er Dynamics 365 Business Central i stand til at håndtere komplekse forretningsscenarier i stort set alle typer virksomheder, hvorimod SAP Business One er designet til moderat komplekse driftsprocesser i små virksomheder.
Priser og licenser
Både Business Central og SAP Business One har et prisniveau, hvor alle kan være med, men der er forskel på, hvilken funktionalitet der er inkluderet i de forskellige licenser for hver løsning.
Microsoft Dynamics 365 Business Central
Det er vigtigt at bruge et øjeblik på at forstå pris- og licensstrukturen for Microsoft Dynamics 365 Business Central, da løsningen tilbydes på forskellige niveauer, der er designet til forskellige virksomhedsstørrelser og forretningsbehov. Dette sikrer, at den enkelte virksomhed har mulighed for at vælge den plan, der bedst passer til sine behov.
Overordnet findes Business Central i følgende tre versioner.
Essentials
Dynamics 365 Business Central Essentials leverer alle de grundlæggende funktioner du skal bruge for til at drive og udvikle din virksomhed.
$70 pr bruger/måned
Premium
Premium licensen har al den funktionalitet, man som er i Essential licensen. Derudover inkluderer Premium service- og produktionsadministration.
$100 pr bruger/måned
Team Member
Team Member er til de medarbejdere, som ikke er knyttet til en bestemt funktion i virksomheden, men hvis arbejde alligevel kræver adgang til grundlæggende funktionalitet i Business Central.
$8 pr bruger/måned
Bemærk
Du er nødsaget til i første omgang at vælge mellem Essentials og Premium, da Team Members-licensen udelukkende tillader læse-/visningsadgang. Herefter kan man tilvælge det antal Team Members-licenser, der er behov for.
|
SAP Business One
SAP Business One koster angiveligt $94 pr. bruger/måned for et Professional License-abonnement og $54 pr. bruger/måned for et Limited License-abonnement.
SAP har dog ikke helt samme pristransparens, og på produkthjemmesiden gives der ingen information om priser. De angivne priser ovenfor er altså blot estimater. For at få oplyst de nøjagtige priser skal du derfor kontakte en SAP-partner.
Implementering
SAP Business One og Dynamics 365 Business Central har det tilfælles, at de kan implementeres på to måde, enten lokalt (on-premise) eller i skyen (cloud), og begge løsninger er også udelukkende tilgængelige via et netværk af certificerede partnere.
Med Business Central er det udelukkende din Microsoft Dynamics 365-partner, der har ansvaret for implementeringprocessen og den efterfølgende support. Din partner vil også typisk tilpasse løsningen til dine specifikke forretningsbehov og kan understøtte dig i den daglige drift og projektstyring.
Når man køber licens til SAP Business One, giver SAP adgang til en online supportportal, hvor der er information tilgængelig om, hvordan applikationen konfigureres, implementeres og opgraderes. I denne portal kan SAP Business One-brugere desuden ændre tilladelser, oprette rapporter og forbedre applikationen med tilføjelser der udvider funktionaliteten.
Konklusion
Når du skal vælge mellem de to ERP-løsninger, er det vigtigt at du vælger den løsning og den licens, hvis funktionalitet på bedste vis matcher din virksomheds specifikke forretningsbehov.
Både SAP B1 og D365BC tilbyder en bred vifte af funktionalitet og værdifulde muligheder, men Business Central er i de fleste tilfælde det foretrukne valg for små og mellemstore virksomheder, der har vækstambitioner og derfor søger en løsning der er fleksibel, og nemt kan skaleres, når virksomheden ekspanderer.
Så hvilken løsning skal du vælge?
På mange parametre er Dynamics 365 Business Central en stærkere løsning end SAP Business One og leverer langt mere fleksibilitet, skalerbarhed samt lavere implementerings- og ejeromkostninger, hvilket gør Business Central mere atteaktiv for både SMB-segmentet og store de organisationer.
Derfor vil Business Central sandsynligvis også være den rigtige løsning for dig og din virksomhed. Du kan desuden gnidningsfrit integrere en lang række forretningsapplikationer samt en bred vifte af produktivitets-, kommunikations- og samarbejdsværktøjer, og det er problemfrit at forbinde til de Microsoft-produkter, som din virksomhed med stor sandsynlighed allerede bruger.
Forbehold
Vi har arbejdet med Business Central (tidligere Navision og Dynamics NAV) i mere end tyve år og er certificeret Microsoft Dynamics 365-partner. Derfor er vi selvsagt biased og anbefaler, at du indhenter information fra flere kilder, når du skal indhente information om, hvilken af de to ERP-løsninger, du skal vælge.
|