Du er her:

Business Central 2023

Hvert år opgraderes Dynamics 365 Busines Central to gange. Mens udrulningen af Dynamics 365 Business Central 2022 udgivelsesbølge 2 opgraderingen fortsætter helt hen til marts 2023, er Microsoft allerede begyndt at løfte sløret for, hvad vi kommer til at se i Business Central udgivelsesbølge 1 i 2023 som frigives til april.

Indholdsmenu


Hurtigt voksende forretningsapp

Af de mange apps som udgør Microsofts portefølje af forretningsapplikationer er Dynamics 365 Business Central (tidligere Dynamics NAV og Navision)en af de hurtigst voksende. Løsningen har udviklet sig til at blive en af de mest pålidelige SaaS-baserede ERP-platforme på markedet, og ud af alle Microsofts forretningsapps, har Business Central den største andel af partnerudviklede apps, også kaldet extensions. Der er faktisk flere apps i AppSource til Business Central end til noget andet Microsoft produkt.

Directions EMEA 2022

Directions 4 partners er et uafhængigt fællesskab af Microsoft Dynamics 365 partnere, typisk med fokus på SMB-markedet. Hvert år afholder Directions for partners konferencer, hvor partnere og medarbejdere mødes for at få mere produktviden, primært Business Central, Power Platform og Dynamics 365 Sales, og for at få inspiration og motivation gennem bedste praksis, ekspertviden og innovation.

I 2022 mødtes partnere fra Europa, Mellemøsten og Afrika i Hamburg i Tyskland til Directions EMEA 2022. Her blev vi (for Active Business Solutions var naturligvis med) præsenteret for et Business Central 2023 roadmap (se nedenfor), som blandt andet havde følgende vigtige budskaber:

  • Performance og stabilitet forbedres også i Business Central 22.
  • Administrationsansvarlige får bedre muligheder for, at håndtere administrationen af et cloudmiljø som understøtter gendannelser på tværs af BC versioner og lejerflytninger. Der tilføjes blandt andet en ny PTE (Per-tenant Extension)-administrationssektion i Admin Center.
  • Business Central udviklere får helt nye udviklerværktøjer, eksempelvis AL explorer.
  • Forbedringer af integrationen til Shopify
  • Power Platform-integrationer prioriteres i stigende grad.

 

Business Central 2023 roadmap

Dynamics 365 Business Central 2023 roadmap

 

Power Platform

Ved Directions EMEA 2022 blev der lagt stor vægt på Power Platform, og med god ret. Microsoft har de seneste år i stigende grad haft fokus på, at gøre de apps som udgør Power Platform til et vigtigt supplement til Business Central.

For selvom at Dynamics 365 Business Central stadig udgør kernen i virksomhedernes forretningsdrift, er løsningen alligevel kun en brik i et stadig større økosystem af Microsoft forretningsapps, som tilsammen udgøres af forretningsplatformene Dynamics 365, Power Platform og Microsoft 365, samt tjenester som Azure services osv.

Som det også fremgår af det Business Central roadmap Microsoft har frigivet, er der altså ingen tvivl om, at vi også med 2023 udviklingsbølge 1 til Business Central, kommer til at se endnu tættere integration til de applikationer, som udgør Power Platform.

Microsoft Teams

Microsoft tilbyder en app der lader en administrator kontrollere Microsoft Teams-integrationen med Business Central. Denne integration forbinder Teams til forretningsdata i Business Central, så du hurtigt kan dele detaljer med teammedlemmer, finde kontaktpersoner og hurtigt svare på forespørgelser.

Et interessant budskab på Directions EMEA 2022 var meddelelsen om, at det bliver muligheden for, at integrere Dynamics 365 Business Central sider i Microsoft Teams som faner, med mulighed for at have:

  • Fuld adgang til al Business Central-data, med læse-/skrivetilladelse. Denne mulighed kræver en Business Central-licens
  • Fuld skrivebeskyttet adgang til al Business Central-data. Dennee mulighed er gratis for alle brugere i din virksomhed.

I Microsoft Teams vises fanerne øverst på kanaler og chats, hvilket giver deltagere hurtig og nem adgang til relevant information.

Nye adaptive kortforbedringer til Business Central bliver annonceret i den kommende Dynamics 365 2023 udgivelsesbølge 1 til Business Central.

Udvikler værktøjer

Som Business Central udvikler arbejder man med en ERP-løsning (Enterprise Resource Planning), som er under konstant forandring, og står derfor ofte over for nye tekniske udfordringer. Heldigvis frigiver Microsoft også med jævne mellemrum nye funktioner, værktøjer og muligheder, som har til formål at hjælpe udviklere i deres arbejde og med at øge deres effektivitet.

Microsoft har allerede offentliggjort, at der med Business Central 2023 udgivelsesbølge 1 frigives følgende udviklerværktøjsopdateringer:

  • Øg produktiviteten med AL explorer, debugger og kodeanalysator
  • Forbedringer af AL-Go

Administration

Microsoft har også præsenteret disse Business Central-administratoropdateringer:

  • Ny PTE (Per-tenant Extension) administrationssektion i administrationscentret. Vær opmærksom på at det er Business Central-administratorer, som har ansvaret for at holde både apps og PTE'er opdateret.
  • Forbedret administrationsmiljøstyring som giver mulighed for gendannelse på tværs af versioner og flytning på tværs af lejere.
  • Forbedringer af Cloud-migrering
  • Bedre kommunikation og telemetri

Directions EMEA 2023

Dette års Directions 4 Partners konference for Microsoft business partners fra Europa, Mellemøsten og Afrika afholdes i 2023 i Lyon i Frankrig fra den 1. til den 3. november og med velkomstreception tirsdag den 31. oktober, hvor du har mulighed for at hilse på gamle venner i branchen eller møde nogle nye.

Business Central 2023 FAQ


Hvornår starter Dynamics 365 2023 udgivelsesbølge 1?

Den næste store Dynamics 365 opgraderingsbølge 2023 udgivelsesbølge 1 udrulles fra april 2023 til oktober 2023.

Hvornår frigives Business Central 22?

Business Central 22 frigives i april 2023 som en del af den store Dynamics 365 2023 udgivelsesbølge 1.

Hvornår afholdes Directions EMEA 2023?

Directions EMEA 2023 afholdes fra den 1. til den 3. november i Lyon i Frankrig.

Hvad hedder den nyeste version af Business Central?

Den nyeste version af Business Central har versionsnummer 21. Business Central 21 blev frigivet i oktober 2022.

Your Challenge. Our Passion
Dynamics 365 Business Central / Dynamics NAV partner