Du er her:

Business Central –oktober opdatering

Til oktober kommer den ventede opdatering til Business Central. På denne side vil vi prøve at give et grundlæggende overblik over, hvad vi kan forvente af den nye version af Microsofts ERP cloud applikation.

Business Central oktober udgivelse - Nye funktioner

Med  Oktober 2018 udgivelsen forbedre Microsoft deres forretningsapplikation

Dynamics NAV bliver en del af Business Central

Som det fremgår af Microsofts roadmap for Dynamics 365 Business Central og Dynamics NAV, vil den næste version af Dynamics NAV, som skulle have være NAV 2019, indgå som en del af Business Central, nærmere bestemt en on-premise versionen af Business Central.
 

Business Central / Dynamics NAV roadmap

Business Central roadmap

Med Microsofts kommende oktober 2018 frigivelse overgår Dynamics NAV til Business Central og bliver til Dynamics 365 Business Central On-Premises

 

Dynamics NAV og Business Central deler i forvejen den samme kodebase, Business Central bygger i det store hele på Dynamics NAV, så egentlig er der kun tale om en navneændring.

Kort sagt, brandnavnet Dynamics NAV udgår og bliver fremover en del af Business Central. Det betyder også, at der altså ikke, som vi er vant til, kommer en ny version af Dynamics NAV, denne gang ville det have været 'NAV 2019', men i stedet en version af Business Central der kan hostes lokalt.

I skyen og on-premise

Indtil nu, har Business Central udelukkende været en on-cloud ERP applikation, men fra og med oktober kommer Dynamics NAV altså til at indgå som on-premise delen af Business Central. Derfor vil Business Central ikke længere udelukkende være en cloud applikation, men bliver også tilgængelig on-premise og som hybrid implementeringer. Derudover vil du kunne bruge din eksisterende løsning eksempelvis Dynamics NAV, Dynamics GP eller Dynamics SL og oprette forbindelse til skyen via Business Central.

Dynamics 365 Business Central hybrid implementering

På nuværende tidspunkt er Business Central en cloud-first og cloud-only applikation, men fra oktober får kunder der har behov for det, mulighed at drive deres løsning fuldstændigt lokalt eller delvist lokalt forbundet til skyen. Det giver altså mulighed for at oprette sig i skyen på Business Central og implementere lokalt på hardware efter eget valg. Så selvom man som kunde driver sin løsning på egen server, har man stadig en konto i skyen og ens data bliver replikeret i skyen. Hvorvidt man er klar til at overgå fuldt og helt til skyen, vil fremgå af et "cloud ready"-status.

Forbedret brugerflade

Med et helt nyt layout af brugerfladen, bliver Business Central både nemmere at bruge og overskue. Den forbedrede brugerflade har blandt andet fokus på et optimeret datalayout, udnytter bedre skærmens begrænsede plads, har forbedret visning og læsbarhed af data samt en overordnet lettere navigation på tværs af hele applikationen. Også detaljerede sider får et nyt udseende og fuldender dermed den visuelle opdatering af applikationen som en helhed.

Bedre brugeroplevelse, højere produktivitet

Microsoft har tilføjet vigtige, og ventede, forbedringer i webklienten. Disse forbedringer har til formål optimere arbejdsgangene i Business Central og består eksempelvis af ny produktivitetsfunktionalitet som avanceret filtrering af lister og totaler samt copy/paste funktionalitet. Funktionalitet der i særdeleshed er vigtig for regelmæssige brugere af systemet. Tilføjelsen af en række nye tastaturgenveje vil desuden effektivisere brugerens workflow og forretningsopgaver.

Forbedret Power BI integration

Forbedringerne af den nuværende Power BI integration til Business Central inkluderer automatisk implementering af Power BI rapporter, valg af standardrapport og mulighed for, at kunne håndtere Power BI rapporter uden at være nødsaget til at skulle forlade Business Central.

Brugerne kan desuden tilpasse de integrerede Power BI rapporter som en del af deres Business Central startskærm.

Rapporter fra Power BI indsættes og vælges automatisk, når brugeren første gang logger ind i applikationen. Når først Power BI rapporterne er synlige i Business Central, kan de redigeres fra en ny side, hvor kontrolelementerne man skal bruge til at ændre rapporterne overføres fra Power BI.

Forbedret tilpasningsmuligheder via Extensions

I Business Central tilpasser man applikationen, ikke i grundkoden, men derimod via extensions. Med 'Oktober 2018' udgivelsen tilføjer Microsoft produktivitetsforbedringer der optimerer brugeroplevelsen for udviklere der laver tilpasninger til applikationen samt forbedringer til andre typer af udvidelsesscenarier. Derfor vil udviklere med den kommende opdatering arbejde mere produktivt og får flere muligheder for at imødekomme kundernes, og dermed slutbrugernes, individuelle tilpasningskrav ved hjælp af Extensions.

Adgang fra hvor som helst

Uanset, om man sidder ved sit skrivebord eller er på farten og uanset hvilken enhed eller platform man foretrækker (desktop, laptop, tablet, telefon), kan man som bruger af Business Central altid forblive produktiv. En moderne og fleksibel forretningsløsning som Business Central, der er bygget på en stærk ERP applikation som Dynamics NAV, gør ikke alene NAV's stærke og gennemprøvede funktionalitet tilgængelig i skyen som en ERP SaaS løsning, men giver også den moderne virksomhed et stærkt værktøj, der gør den bedre i stand til at konkurrere i den moderne og altid forandrende digitalt forbundet verden.
 

Business Central applkation / klient

Forbliv produktiv, også når du er på farten. Business Central appen tilbyder fleksibilitet og effektivitet

 

Med Oktober 2018 udgivelsen af Business Central vil applikationen opfylde Microsofts tilgængelighedsstandarder og dermed sikre, at alle medarbejdere har adgang til forretningsdata og de nødvendige værktøjer så de kan gennemføre deres forretningsopgaver.

Med universal appen til Dynamics 365 Business Central kan man oprette forbindelse til skyen, sin lokal installation eller Business Central hybrid implementering.

Applikationen er tilgængelig til:

  • Windows 10 (desktop, tablet og telefon)
  • Android (tablet og telefon)
  • iOS (tablet og telefon)
  • Den fulde desktop klient understøttes udelukkende på computere, der kører Windows 10.

 

Your Challenge. Our Passion Nordic Business Central / Dynamics NAV partner