Du er her:

norpharma / Mundipharma

Implementering af Microsoft Dynamics NAV har resulteret i effektive rapporteringer landene imellem samt stordriftsfordele i support og vedligehold af systemet

Gruppe af lægemiddelvirksomheder

Danske norpharma a/s, norske Mundipharma AS, svenske Mundipharma AB og finske Mundipharma Oy er en del af Purdue/Mundipharma/Napp-gruppen. 
 

Napp gruppem,Norpharma, Mundipharma logo

Fælles nordisk afrapportering

Som Nordic Financial Manager i norpharma a/s er Allan Fischer Petersen ansvarlig for fælles afrapportering fra de nordiske afdelinger.  Han er begejstret for mulighederne i, at alle afdelinger nu har implementeret Microsoft Dynamics NAV. ”Systemerne er sat op, så de er 100 % kompatible. Det gør det hurtigt og enkelt at gennemføre benchmark-analyser, fordi jeg fra alle lande kan rekvirere de samme data, som er sat ind i ens skabeloner og dermed er let sammenlignelige”, siger han.

Engagementet overbeviser

Norpharma a/s har anvendt Microsoft Dynamics NAV siden 2005, hvor det var ønsket om at effektivisere afrapporteringerne, der fik Allan Fischer Petersen til at foreslå systemet til de andre nordiske selskaber.


Man fornemmer tydeligt et stort personligt engagement i kontakten med medarbejderne hos Active Business Solutions. Det er en klar fordel i forhold til nogle af de større udbydere på markedet

Allan Fischer Petersen / Chief Financial Manager / Norpharma a/s


Intern og ekstern support

Trygve Lystad, Accounting Manager i norske Mundipharma AS, kom til virksomheden midt under implementeringen af Microsoft Dynamics NAV, som han ikke havde erfaring i brugen af. “Men det forløb stort set uden problemer. Det er et meget intuitivt system, som passer perfekt til en virksomhed på vores størrelse,” siger han. Under den korte indlæringsperiode kunne Trygve Lystad trække på såvel konsulenter fra Active Business Solution som hans kolleger i norpharma a/s. I Danmark var systemet nemlig sat op fuldstændig identisk med det hos Mundipharma AS.
 

Norpharma a/s og Mundipharma

Norpharma/Mundipharma selskaberne er en del af den internationale gruppe af associerede, uafhængige lægemiddelvirksomheder - Purdue/Mundipharma/Napp Gruppen - med forskningsvirksomheder i USA, England, Tyskland og Canada.

Support fra én partner

Efter succesrig implementering hos Mundipharma AS blev Active Business Solutions også valgt som totalleverandør hos Mundipharma Oy i Finland. Svenske Mundipharma AB havde en svensk leverandør, men Active Business Solutions har ydet konsulentbistand for at få kørt implementeringen tilfredsstillende i mål. Allan Fischer Petersen oplever det som en klar fordel, at den samme NAV-partner har deltaget i implementeringen i alle de nordiske selskaber.

 


Active Business Solutions kender systemet helt ned i detaljen i alle lande, og det er sat op ud fra de samme kravspecifikationer. De er ansvarlige for al vedligehold, support og administration af licenser, og det kan gennemføres fra én lokation, hvilket sparer både økonomiske og administrative ressourcer. Jeg oplever Active Business Solutions som en værdifuld sparringspartner, der leverer en topprofessionel service, som først og fremmest tager udgangspunkt i vores behov.

Allan Fischer Petersen / Chief Financial Manager / Norpharma a/s


Microsoft Dynamics NAV-løsning:

Your Challenge. Our Passion Nordic Business Central / Dynamics NAV partner