Du er her:

Business Central 22 udgivelsesbølge 1 i 2023

To gange om året frigiver Micrsoft en ny version af Dynamics 365 Business Central. Til april lanceres Business Central 22 som en del af Dynamics 365 udgivelsesbølge 1 i 2023 opgraderingerne. Opgraderingerne i den nye version, gør Business Central yderligere integrerbar, mere brugervenlig og hurtigere at komme i gang med, for både nye og øvede brugere.

Indholdsmenu


Dynamics 365 Business Central

Business Central er en omfattende virksomhedsstyringsapplikation, der giver dig mulighed for at automatisere og strømline virksomhedens mangeartede forretningsprocesser. Business Central er funktionsrig og ekstremt tilpasningsegnet, hvilket gør løsningen ideel for virksomheder over hele verden til at administrere deres økonomi, forsyningskæde, produktion, forsendelse, projektledelse, services og så videre.

Business Central er hurtig at implementere, nem at tilpasse, og det er med fokus på enkelthed når Microsoft tilfører nye og innovative funktioner og muligheder inden for produktdesign, udvikling, implementering og brugervenlighed.

Via AppSource kan virksomheder nemt og hurtigt tilføje specifik funktionalitet, som er relevant for deres region og forretning, og tilpasse Business Central til at understøtte højt specialiserede brancher og forretningsområder.

Overblik over udgivelsesbølge 1 i 2023

Til april starter udrulningen af den næste Dynamics 365 opgraderingsbølge, hvor også den næste version af Business Central lanceres.

 

 

 

Med udgivelsesbølge 1 i 2023 introduceres blandt andet følgende forbedringer i Business Central:


Bedre administration af flere virksomheder

Bedre administration af flere virksomheder

Til april indføres forbedret understøttelse af administration af flere virksomheder samt forbedringer af de eksisterende  intercompany-funktioner.


Hurtig onboarding til Business Central

Hurtig onboarding

Ved at skabe en problemfri onboarding-brugeroplevelse, der yderligere understøttes af kvalitetsindhold fra Microsoft og partnermetværket, reduceres den tid det tager for kunder at komme i gang med Business Central.


Automatisering af regulatoriske opgaver i Business Central

Automatisering af regulatoriske opgaver

Microsoft introducerer nye funktioner og opgraderinger i Business Central 22, der automatiserer regulatoriske opgaver, hvilket hjælper virksomheder verden over med at forblive kompatible med forskellige regeringsvedtagede bestemmelser, så de kan fokusere på deres primære forretning. I W1-versionen tilføjes eksempelvis understøttelse af ikke-fradragsberettiget moms, hvorefter den derefter tilføjes i faser til de Microsoft-landeversioner, der understøtter moms.


Brugervenlighed

Brugervenlighed

Som altid når der lanceres en ny version af Business Central, har Microsoft også i udgivelsesbølge 1 i 2023 haft stort fokus på brugervenlighed. I Business Central 22 vil Microsoft øge brugernes effektivitet, når de arbejder med lister over poster. Det betyder, at du i Business Central 22 får mulighed for at tilpasse kolonner ved at tilføje et hvilket som helst felt fra tabellen, benytte massehandlinger på flere rækker og få mere omfattende visninger til at arbejde smartere og dermed hurtigere.


Bemærk desuden, at Microsoft med Dynamics 365 udgivelsesbølge 1 i 2023 introducerer AL Explorer i Visual Studio Code. Denne løsning leverer problemfrit udviklingssamarbejde gennem GitHub og tilføjer selvbetjeningsmuligheder for de administratorer, der har til opgave at administrerer apps og miljøer. Microsoft vil desuden gøre det muligt for os ISV'er (Independent Software Vendor / uafhængig softwareleverandør) at udføre transaktioner via AppSource-markedspladsen.

Nye funktioner i Business Central 22

Herunder har du en oversigt over de nye funktioner og muligheder der er planlagt til at blive frigivet med Dynamics 365 udgivelsesbølge 1 i 2023 fra april 2023 til september 2023. Vær opmærksom på, at der kan være afvigelser i udgivelsestidspunkterne, så funktionerne ikke udgives på et angivne tidspunkt eller at den forventede funktionalitet slet ikke frigives.

Udrulningen af Dynamics 365 udgivelsesbølge 2 i 2022 til Business Central fortsætter indtil april 2023. For en oversigt over denne udgivelsesbølge, gå til Business Central 2022 release wave 2.

Hurtig tilpasning med Microsoft Power Platform

Med Business Central 22 bliver det nemmere at konfigurere repetitive godkendelsesarbejdsgange i Dynamics 365 Business Central. Det betyder, at det bliver endnu nemmere at automatisere en række forretningsprocesser, så dine medarbejdere, frem for at bruge deres tid på trivielle arbejdsopgaver, i stedet kan bruge deres tid på at udvikle din virksomhed og frorretning. Med Business Central udgivelsesbølge 1 i 2023, leverer Microsoft desuden prøve apps, hvilket hjælper Power Apps udviklere med at komme hurtigere i gang.

Med udgivelsesbølge 1 i 2023 opgraderingerne forbedres integrationen mellem Business Central og forretningsapp platformen Power Platform, hvilket øger produktiviteten i din virksomhed.

Funktion Tilgængelig for Offentlig forhåndsvisning Generel tilgængelighed
Benyt forretningsbegivenheder til at underrette og udløse eksterne systemer Brugere efter administratorer, udviklere eller analytikere April 2023 -
Kom godt i gang med flere Power Automate og Power Apps eksempel-skabeloner Brugere, automatisk Maj 2023 -
Ny brugeroplevelse af godkendelsesworkflows med Power Automate skabeloner Brugere, automatisk Marts 2023 April 2023
Understøttelse af dynamisk miljø og virksomhed i Power Platform forbindelseskomponenten Brugere, automatisk April 2023 Maj 2023
Fjern modifikationsgrænser for udløsning af flows Brugere, automatisk April 2023 Juni 2023
Benyt Power Automate til at poste adaptive kort eller linke til en Business Central post Brugere, automatisk April 2023 Juni 2023


Applikationsanvendelse

Med udgivelsesbølge 1 i 2023 leverer Microsoft en række applikationsopdateringer, som blandt andet er baseret på de af brugerne mest populære anmodninger om forbedringer. På økonomistyringsområdet har Microsoft investeret i intercompany-kapaciteter og giver med Business Central 22 mulighed for hovedbogsafregning. Med udgivelsesbølge 1 i 2023 bliver det også muligt at eksportere SAF-T-revisionsfiler i alle lande. Også Supply chain-funktionerne har med Business Central 22 fået et løft og er forbedret med adskillige optimeringer, der lader dig køre dine lager- og lagerprocesser mere gnidningsfrit og effektivt.

Samlet set, er de mange nye applikationsfunktioner og forbedringer tilføjet for at øge virksomhedernes produktivitet, skabe et bedre overblik og muliggøre desuden kompatibel regnskab og rapportering.

Funktion Tilgængelig for Offentlig forhåndsvisning Generel tilgængelighed
Juster nemt på valutakurser, udskift det indbyggede batchjob Brugere efter administratorer, udviklere eller analytikere - April 2023
Brug forskellige hovedbogskonti for gæld, tilgodehavender Brugere efter administratorer, udviklere eller analytikere - April 2023
Undgå bilagsnummerfejl, når du bogfører varekladder Brugere, automatisk Marts 2023 April 2023
Company Hub giver nu administratorer mulighed for at tilføje brugerspecifikke indstillinger Brugere, automatisk Marts 2023 April 2023
Definer indholdet af oprettede lagerdokumenter med filtre Brugere, automatisk Marts 2023 April 2023
Intern bogføringsopsætning der understøtter flere transaktionstyper og strømliner flows Brugere, automatisk Marts 2023 April 2023
Se forhåndsvisning af varejournaler før de bogføres Brugere, automatisk Marts 2023 April 2023
Gennemgå din hovedbogskonti endnu hurtigere Brugere, automatisk Marts 2023 April 2023
Opsætning og synkronisering af stamdata på tværs af virksomheder Brugere, automatisk Marts 2023 April 2023
Send og modtag ikke-lagervarer på lagerdokumenter Brugere, automatisk Marts 2023 April 2023
Mulighed for at Shopify connectoren kan udvides Brugere, automatisk Marts 2023 April 2023
Synkroniser returneringer og refusioner fra Shopify Brugere, automatisk Marts 2023 April 2023
Fortryd overførselsforsendelser Brugere, automatisk Marts 2023 April 2023

 

Lande og regioner

Med Dynamics 365 udgivelsesbølge 1 i 2023 fortsætter Microsoft lande- og regionsudvidelsen af Business Central, hvilket betyder, at løsningen nu er tilføjet til mere end 100 lande og regioner. Udvidelsen af Business Central til flere lande og områder opnås i høj grad gennem partnerstyret lokalisering. Business Central-partnernetværket bygger relevante lokaliseringsapps og udgiver dem via AppSource. Dette, kombineret med de indbyggede sprogtilbud, betyder, at Business Central nu er tilgængelig til at betjene kunder i endnu flere lande og regioner verden over.

Business Central er tilgængelig i mere end 130 lande og Microsoft leverer desuden alle lovmæssige funktionsopdateringer til lande, hvor de er ansvarlig for lokaliseringen

Funktion Tilgængelig for Offentlig forhåndsvisning Generel tilgængelighed
Svensk lokalisering leveret som en extension Brugere, automatisk Marts 2023 April 2023
Understøttelse af endnu flere lande og regioner Brugere, automatisk Maj 2023 Juni 2023

 

Udvikling

Der er stor efterspørgsel på udviklere, og Microsoft ønsker derfor at at øge produktiviteten blandt Business Central AL-udviklerne. Derfor tilføjes der med Dynamics 365 udgivelsesbølge 1 i 2023 en række funktioner, der skal gøre det muligt for udviklere at arbejde mere effektivt. Derudover tilføjer Microsoft en række muligheder i Business Central 22, som har til formål at give konsulenter, borgerudviklere og brugere mulighed for at være mere selvkørende og dermed gøre mere for at aflaste udviklere, øge fleksibiliteten og sænke omkostningerne ved tilpasninger.

Ved at tilføje visuelle abstraktioner oven på AL-kode, som giver udviklere og konsulenter mulighed for nemt at få et overblik over og navigere på tværs af alle AL-objekter i et arbejdsområde eller et projekt, har Microsoft med Dynamics 365 udgivelsesbølge 1 i 2023 forbedret brugeroplevelsen af Visual Studio Code. Denne nye tilføjelse hjælper udviklere med bedre at forstå applikationens grænser og gør det nemt springe direkte til en kilde eller køre objekter. Business Central udviklere får bedre compilerressourcestyring og kodeanalysatorydeevne samt mulighed for at vedhæfte med den normale debugger til brugersessioner.

Med Business Central 22 giver Microsoft desuden AppSource-udgivere mulighed for at frigive forhåndsvisningsapps til udvalgte kunder, få en bedre runtime-pakkehåndtering og ikke mindst tjene penge på deres apps via AppSource Marketplace. Brugere får desuden mulighed for at tilføje eksisterende tabelfelter til eksisterende sider som kodefri personalisering eller tilpasning.

Funktion Tilgængelig for Offentlig forhåndsvisning Generel tilgængelighed
AL Explorer og AL Home i Visual Studio Code AL-extension Administratorer, udviklere, marketingmedarbejdere eller analytikere, automatisk Februar 2023 April 2023
Vedhæft AL debugger til aktiv session eller næste session Administratorer, udviklere, marketingmedarbejdere eller analytikere, automatisk Marts 2023 April 2023
Forbedret compilerressourcehåndtering og hurtigere kodeanalysatorer Administratorer, udviklere, marketingmedarbejdere eller analytikere, automatisk Marts 2023 April 2023
Optimeret runtime-pakkegenerering til deling Brugere, automatisk Marts 2023 April 2023
Tildel titel og brugerdefinerede handlinger til fejldialoger Brugere, automatisk Marts 2023 April 2023
Styr databaselåseadfærd Administratorer, udviklere, marketingmedarbejdere eller analytikere, automatisk April 2023 April 2023
AL-Go til GitHub - moderne DevOps for partnere Administratorer, udviklere, marketingmedarbejdere eller analytikere, automatisk Marts 2023 April 2023
ISV'er kan nu levere en forhåndsvisning af deres AppSource-apps Administratorer, udviklere, marketingmedarbejdere eller analytikere, automatisk Marts 2023 April 2023

 

Overholdelse af lovgivning

Med Dynamics 365 udgivelsesbølge 1 opgraderingen af Business Central, leverer Microsoft lovgivningsopdateringer som er baseret på de mest populære anmodninger fra brugerne om forbedringer på området for administration af overholdelse af lovgivning. Microsoft tilfører funktioner samt lovgivningsautomatisering, der lever op til de forskellige regler fastsat af offentlige myndigheder, så forretningsbrugerne kan fokusere på deres virksomhed og primære forretning. Microsoft planlægger i fremtiden at tage et skridt hen imod standardiseret funktionalitet, så alle disse forbedringer leveres som standardfunktioner på tværs af alle understøttede lande og regioner, hvor funktionaliteten er relevant.

Microsofts primære fokus for den lovgivningsmæssige indsats i Business Central 22 er på ikke-fradragsberettiget moms i basisapplikationen. Begge funktioner er tilgængelige på nogle lokaliteter, men er påkrævede i stort set alle regioner. Funktionerne vil blive standardiseret og gjort tilgængelige som udvidelser, så det er nemt for partnere at tilføje dem, hvis det er nødvendigt.

Funktion Tilgængelig for Offentlig forhåndsvisning Generel tilgængelighed
Forbedret og udvidet momsfunktionalitet med ikke-fradragsberettiget og delvist fradragsberettiget moms Brugere, automatisk Marts 2023 April 2023
Eksport af revisionsfil letter SAF-T-overholdelse Brugere, automatisk April 2023 Maj 2023

 

Onboarding

I dag forventer virksomhederne i stor grad ud-af-boksen brugeroplevelser, når de skal udvælge nye forretningsløsninger. Derfor er onboarding et centralt fokusområde for Microsoft i hver udgivelsesbølge. Bedre onboarding-oplevelser giver forretningsbrugerne mulighed for at komme i gang med Business Central på minimal tid med minimalt besvær.

Ved at udnytte bedre ud-af-boksen indhold af data og brugerhjælpeelementer, kan virksomhederne med udgivelsesbølge 1 i 2023 opgraderingerne, komme hurtigere i gang med Business Central.

Mange af standardværktøjstipene forbedres med det formål at hjælpe selvlærende brugere med at forstå, hvordan man bruger Business Central. Microsoft opdaterer udseendet og fornemmelsen af værktøjstip i Business Central 22, så de præsenteres for brugerne på en moderne måde og opdaterer desuden indholdet af dem. Denne forbedring går hånd i hånd med en opdatering af lokaliserede stamdata som eksempelvis Kontoplan for udvalgte lande.

Funktion Tilgængelig for Offentlig forhåndsvisning Generel tilgængelighed
Find og installer nemt Payroll-apps fra Business Central Brugere, automatisk Marts 2023 April 2023
De moderne værktøjstip er både nemmere at læse og forstå Brugere, automatisk Marts 2023 April 2023
Opdatering af indhold for at understøtte moderne værktøjstip UI (User Interface) Brugere, automatisk Marts 2023 April 2023

 

Bedre produktivitet med Microsoft 365

Forretningsbrugere arbejder mere effektivt og forretningsteams præsterer bedre, når virksomhedsapps kombineres med produktivitetsapps. Microsoft har sørget for, at Business Central er tæt integreret med de markedsførende apps der udgør Microsoft 365, herunder Outlook, Excel, Word, OneDrive og Teams, med det formål at virksomhedens medarbejdere kan arbejde smartere og mere effektivt med samarbejdsoplevelser, værktøjer og indsigt i deres arbejdsgange.

Forbedringerne i Dynamics 365 Business Central udgivelsesbølge 1 i 2023 bygger på at forbedre samarbejdsbaserede apps og drive et bredere produktengagement og adgang til data på tværs af organisationen.

  • Ved at vedhæfte tilbud og fakturaer fra Outlook, kan brugere besvare forespørgsler hurtigere.
  • Analyser, del eller masserediger poster direkte i Excel.
  • Start en samtale i Teams om en post, eller saml dit team omkring vigtige datapunkter.
  • Se, del og vær medskriver på forretningsdokumenter ved hjælp af OneDrive for Business.
  • Forfat præsentable rapporter og andre skabeloner i Word.
Funktion Tilgængelig for Offentlig forhåndsvisning Generel tilgængelighed
Oplev forbedrede adaptive kort i Microsoft Teams Brugere, automatisk - April 2023
Tilpas sikkerhedskontroller for  Microsoft Teams-kort Administratorer, udviklere, marketingmedarbejdere eller analytikere, automatisk - April 2023

 

Bedre brugeroplevelse

Business Central leveres med en række brugergrænseflader der gør det muligt for forretningsbrugerne at arbejde med deres data, uanset hvor de befinder sig og hvilken enhed de benytter, hvilket inkluderer en installerbar desktop-app, browser-webapplikation og mobilapps. Så uanset om du som bruger har behov for at indtaste forretningsdata i høj hastighed, tilfældigt opdatere dine indtastninger eller analysere relationelle data, tilbyder Business Central en lang række funktioner, der både er effektive og nemme at komme i gang med.

Hver gang Microsoft frigiver en ny version af Business Central introduceres der forbedringer af brugervenlighed, tilgængelighed, ydeevne og pålidelighed. Med Business Central 22 øges effektiviteten, når der arbejdes med handlinger og lister over poster. Microsoft har desuden givet kunder og konsulenter mulighed for at personalisere felterne på en side ved at vælge fra eksisterende tabelfelter, hvilket gør det nemmere og hurtigerer for dem at optimere deres arbejdsområde.

Funktion Tilgængelig for Offentlig forhåndsvisning Generel tilgængelighed
Tilføj eksisterende tabelfelter for at optimere dine sider Brugere efter administratorer, udviklere eller analytikere Juni 2023 -
Træk og slip filer til filoverførselsdialogen Brugere, automatisk Januar 2023 April 2023
Få effektivt adgang til handlinger og navigationsmenu med tastatur Brugere, automatisk Februar 2023 April 2023
Få mere produktivitet ud af en optimeret Action Bar på alle app-sider Brugere, automatisk Marts 2023 April 2023
Fjern blokering ved hjælp af handlingsrettede fejlmeddelelser i udvalgte applikationsområder Brugere, automatisk Marts 2023 April 2023
Skræddersy handlingsbjælken, så den passer til dine behov på dokumentlinjer Brugere, automatisk Marts 2023 April 2023
Kopier og indsæt læsbare hyperlinks Brugere, automatisk Marts 2023 April 2023

 

Information om tabelbeskrivelser

Funktion
Beskrivelse af ny funktion, der lanceres i Business Central 22.

Tilgængelig for
Beskrivelse af hvilke brugere den nye funktion er tilgængelig for.

  • Brugere, automatisk: Disse funktioner inkluderer ændringer i brugeroplevelsen og aktiveres automatisk.
  • Administratorer, udviklere, marketingmedarbejdere eller analytikere, automatisk: Disse funktioner er beregnet til at blive brugt af administratorer, udviklere, marketingfolk eller forretningsanalytikere og aktiveres automatisk.
  • Brugere efter administratorer, udviklere eller analytikere: Disse funktioner skal aktiveres eller konfigureres af administratorer, producenter eller forretningsanalytikere for at være tilgængelige for deres brugere.

Offentlig forhåndsversion
I kolonnen 'Offentlig forhåndsvisning', angives i hvilken måned den pågældende funktion frigives som offentlig tilgængelig prøveversion. Datoen for frigivelse af den angivne prøveversionen, kan være en hvilken som helst dag i den pågældende måned.

Generel tilgængelighed
I kolonnen længst til højre 'Generel tilgængelighed' angives i hvilken måned den pågældende funktion leveres. Datoen for levering af den angivne funktion, kan være en hvilken som helst dag i den angivne måned.

FAQ

Bliver dit spørgsmål om Business Central 22 (udgivelsesbølge 1 i 2023) ikke besvaret her, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os. Du finder vores kontaktinformation her.

Hvornår starter Dynamics 365 udgivelsesbølge 1 i 2023?

Udrulningen af Dynamics 365 udgivelsesbølge 1 i 2023 opgraderingsbølgen starter april 2023 og fortsætter indtil oktober 2023.

Hvornår frigives Business Central 22?

Business Central 22 lanceres til apil 2023 i forbindelse med Dynamics 365 udgivelsesbølge 1 i 2023 opgraderingsbølgen.

Hvad koster det at opgradere til Business Central 22?

Det kommer helt an på hvor du skal opgradere fra. Kører du på en Dynamics NAV installation, er det et større projekt at opgradere til Business Central 22. Kører du derimod på online versionen af Business Central 21, bliver du automatisk og gratis opgraderet til Business Central 22.

 

Your Challenge. Our Passion
Dynamics 365 Business Central partner