Du er her:

Power Automate

Med Power Automate kan du, uden hjælp fra udviklere, etablere automatiske arbejdsgange og opgaver mellem dine favoritapps og -tjenester samtidig med, at du har mulighed for at modtage beskeder, synkronisere filer, indsamle data og meget mere.

Hvad er Power Automate?

Power Automate er et cloud baseret online system der tillader dine medarbejdere problemfrit at automatiserer arbejdsprocesser og opgaver på tværs af de mest gængse apps og services.

Power Automate logo
Microsoft Power Automate logo
 
Det er altså ikke udelukkende andre Microsoft applikationer og services der kan integreres med Power Automate, løsningen kan bruges med en lang række af apps og services, af Microsoft kaldet 'connectors', herunder Twitter, Google Drive og Salesforce. Det er muligt at oprette forbindelse til mere end 200 tjenester og data kan administreres både i skyen eller i kilder i det lokale miljø, eksempelvis SharePoint eller Microsoft SQL Server, og der tilføjes hele tiden flere programmer du kan bruge sammen med Power Automate.

Hvad kan du med Power Automate?

Med Power Automate kan du automatisere alt fra simple trigger notifikationer til komplicerede forretningsprocesser med definerede trin og stadier mellem dine favorit applikationer og tjenester, synkronisere filer, modtage meddelelser, indsamle data og meget mere.

Med Power Automate kan du eksempelvis automatisere disse arbejdsopgaver:

  • Registrer, opspor og følg op på nye potentielle salgsemner
  • Indsaml nyttig data angående din virksomhed og del denne information med resten af dine medarbejdere eller team
  • Kopier filer der er vedhæftet dine mail til din OneDrive for Business konto.
  • Automatisering af arbejdsprocesser til godkendelse
  • Responder lynhurtigt på meddelelser eller e-mails der har høj prioritet

Almindelig anvendelse af Power Automate

En almindelig måde at bruge Power Automate på er ved at trigge underretninger. Tilføjes et nyt lead eksempelvis fra Dynamics 365 Sales, kan et automatiseret workflow sende en e-mail eller sms til dine salgsrepræsentanter med nærmere detaljer om lead'et.

Det er også muligt at anvende Power Automate til at kopiere filer. Hvis en fil eksempelvis tilføjes en fillagringstjeneste som Dropbox eller OneDrive for Business, kan en automatiseret workflow straks efter sende en kopi af filen til SharePoint.

Power Automate bruges også til at indsamle data. Hvis en bruger eksempelvis ønsker at se hvad, hvad brugerne mener om et specifikt brand eller produkt, kan de udløse en trigger der fanger nye tweets hvori det givne brand eller produkt nævnes og indsætter en kopi af hvert tweet i en SQL database hvorfra den offentlige stemning vedrørende brandet eller produktet analyseres og bestemmes.

Indenfor de enkelte teams arbejdsområder virker Power Automate robotten også. Via Power Automate-robotten kan medarbejderne bl.a. trigge flows i deres teamsamtaler. Medarbejderne i et arbejdsteam kan eksempelvis køre et flow, altså en automatiseret arbejdsgang, der sender besked til en supportingeniør om at markere et problem eller at logge det ind i et Excel-regneark.

Nøglefunktioner i Power Automate

Microsoft tilbyder en lang række færdigbyggede workflows, eller templates, med funktionalitet til eksempelvis:

  • At gemme filer der er vedhæftet en Gmail til OneDrive
  • At modtage push-notifikation, når du modtager e-mail fra din chef
  • At kopiere dine SharePoint-lister i en CSV fil (dataudvekslings format) hver uge
  • At gemme tweets, der indeholder et specifikt og relevant hashtag til en SharePoint-liste

Hvis ingen af default skabalonerne levere funktionalitet til den arbejdsprocess du har brug for skal automatisere, kan du som bruger forholdsvist nemt lave dine egne flows. Power Automate er nemlig udviklet med brugere uden større teknisk kunnen for øje, hvilket betyder, at den almindelige medarbejder i princippet selv kan lave et flow og dermed automatisere en given arbejdsgang, vel og mærke uden hjælp fra en udvikler.

Fra Power Automate Admin Center kan du som administrator styre og håndtere brugerne, tilladelser og roller og dermed sikre, at de flows der er oprettet af brugerne er i overenstemmelse med de gældende regler og politikker der vedrører forbyggelse af tab af data.

 

 

 

 

Your Challenge. Our Passion
Dynamics 365 Business Central / Dynamics NAV partner