Du er her:

Dynamics NAV på Azure vs. Dynamics 365

Microsofts to ERP løsninger, Dynamics NAV og Dynamics 365 Finans Business Edition, minder til forveksling meget om hinanden og har også meget tilfælles, men hvad er forskellen på de to applikationer og hvilken løsning bør man vælge?

Forskelle og ligheder

Årsagen til lighederne mellem de to løsninger er formentlig, at da Microsoft udviklede Dynamics 365 Finance Business Edition, dengang kendt under arbejdstitlen 'Project Madeira', byggede den på Dynamics NAV. Forskellen på de to løsninger er dog, at Dynamics 365 udelukkende er en 'SaaS' løsning, hvilket betyder, at det er en cloud baseret applikation, man som bruger har mulighed for at oprette forbindelse til via internettet, hvorimod Dynamics NAV kan implementeres lokalt på egen server.

Fortsat udvikling

Grundlæggende er Dynamics 365 Finans Business Edition og Dynamics NAV som sagt meget ens og meget funktionalitet fra Dynamics NAV kan overføres direkte til Dynamics 365. Det betyder dog ikke, at Dynamics NAV bliver udfaset, Microsoft fortsætter med at frigive opdateringer til begge applikationer et godt stykke ind i fremtiden.

Dynamics 365 Finance Business Edition

Dynamics 365 Finance Business Edition er som bekendt 'et nyt skud på ERP stammen'. Løsningen er et bud på et billigt SaaS ERP system, altså en cloud baseret økonomi applikation der er udviklet af Microsoft og hostet på deres cloud tjeneste Azure. Dynamics 365 Finance giver grundlæggende funktionalitet inden for finans, indkøb, salg og lager og er ifølge Microsoft udviklet til virksomheder med op til 100 brugere.

Microsoft Dynamics NAV

Hvor Dynamics 365 er 'et nyt skud på ERP stammen', må Dynamics NAV, der har en efterhånen lang historie og en masse versioner bag sig, siges at være den velkendte veteran i ERP verdenen. Ud over økonomisk funktionalitet omfatter Dynamics NAV funktionalitet for produktion, supply chain management, CRM og meget mere. I dag anvender mere end 100.000 virksomheder Dynamics NAV på dagligt basis.

Infrastruktur og implementerings muligheder

En af de graverende forskelle mellem de to økonomistyringsapplikationer er måden hvorpå du har mulighed for at implementere dem. Dynamics 365 Finance er en cloud applikation og kan udelukkende købes på abonnement. Med Dynamics 365 Finance skal man altså ikke bekymre sig om at skulle installerer applikationen på sin computer, opdatere den mv., det hele foregår og leveres online efter 'SaaS' (Software-as-a-Service) -modellen. For mange virksomheder er dette en rigtig fin og overskuelig model, men for andre virksomheder indebærer 'SaaS' modellen nogle ulemper, eksempelvis fleksibilitet og dataautonomi.

I denne henseende giver Microsoft Dynamics NAV noget mere fleksibilitet. Med Dynamics NAV vælger du nemlig selv, om løsningen skal placeres på egen server eller i en 3. parts sky, eksempelvis Microsoft Azure. Dynamics NAV fungere rigtig godt, når løsningen placeres i skyen, så valget mellem de to løsningen bør du altså ikke basere på, om du ønsker et økonomisystem i skyen, men derimod på, om du ønsker en 'SaaS' applikation eller ej.

Prissætning og licensering

Dynamics NAV kan købes enten med en bestandig licens, der giver dig ret til at anvende løsningen så længe du vil, eller du kan købe løsningen på abonnementsbasis, hvor du betaler din licens løbende på samme måde som en 'SaaS' løsning. Når du har tilkøbt retten til at bruge Dynamics NAV skal dine brugere naturligvis også have adgang til applikationen. Med i startpakken får du tre fulde brugere. Har du brug for flere brugere kan disse tilkøbes, enten som 'Fuld brugere' der har adgang til alt i Dynamics NAV eller som 'Begrænsede brugere' der kun kan se ind i Dynamics NAV og "skrive" i et begrænset antal databaser.

I Dynamics 365 kan der kun tilkøbes 'navngivne' brugere og de kan kun licenseres som et abonnement. Det betyder, at du betaler for hver person der skal have adgang til Dynamics 365.

Funktionalitet

Som tidligere nævnt ligner Dynamics 365 Finance Business Edition og Dynamics NAV til forveksling hinanden og da der fortsat udvikles på Dynamics 365 må det forventes, at al funktionalitet i Dynamics NAV starterpakke inden længe vil være tilgængelig i Dynamics 365 Finance Business Edition, hvilket det meste allerede nuværende tidspunkt også er. Men har du brug for mere avanceret funktionalitet såsom lagerstyring, produktion og avanceret service ud-af-boksen er Dynamics NAV næsten helt sikkert den rette løsning til dig, da denne funktionalitet er inkluderet i Dynamics NAV Extended Pack, men ikke tilgængelig i Dynamics 365 Finance Business Edition.

Tilpasning og konfiguration

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at implementere unik kode i Dynamics 365, så hvis dine forretnings behov går ud over standard funktionaliteten i de to systemer er Dynamics NAV uden tvivl det økonomisystem du bør vælge.

Har du eksempelvis behov for udvidet eller modificeret funktionalitet i Dynamics NAV eller Dynamics 365, kan du i AppSource måske finde en applikation der dækker de behov du måtte have og som passer til Dynamics 365 Financials, hvorimod du med Dynamics NAV kan få udviklet et add-on modul der opfylder præcist de behov du måtte have.

Så på trods af de to systemers umiddelbare ligheder er Dynamics NAV klart den mest fleksible løsning når det kommer til systemtilpasning. Dynamics NAV et et af de mest "åbne" ERP systemer når det kommer til tilpasning og systemet kan modificeres til at imødegå nøjagtig de forretningsbehov der findes i din virksomhed.

Derudover, og igen på trods af lighederne, er Dynamics 365 et enklere produkt og har hverken de konfigurationsmuligheder der findes i Dynamics NAV eller den enorme viden og talent der er til rådighed for kunder der bruger Dynamics NAV.

NAV og 365 sammenligning

 

 

Dynamics 365 Finance Business Edition
Dynamics NAV

Har eksisteret siden

2016

1987

Antal brugere

Mindre end 1000

Mere end 100.000

Infrastruktur

Udelukkende 'SaaS'

Både lokalt og i skyen

Licensering

Låst

Fleksibilitet

Pris

Lav

Middel

Opgraderinger /
opdateringer

Automatisk

Projektkrævende

Funktionalitet
(Finans)

Inkluderet

Inkluderet

Funktionalitet
(Produktion og lager)

AppSource

Extended Pack

Mulighed for konfiguration

Begrænset

Udvidet

 

Your Challenge. Our Passion Nordic Business Central / Dynamics NAV partner