Chat med Copilot i Business Central
Om chat med Copilot
Microsoft Copilot er en AI-baseret personlig assistent, der hjælper og understøtter brugeren i sit daglige arbejde, hvilket øger produktiviteten, eliminerer trivielle og kedelige opgaver og frigiver tid til stratetisk og kreativt arbejde.
Ved at chatte med Copilot i Business Central kan du stille spørgsmål og finde forretningsdata ved hjælp af naturligt sprog.

Få hjælp og vejledning af Copilot i Business Central
Her er nogle at de ting du kan gøre med Copilot i Business Central:
Få indsigt i data
Find nemmere frem til forretningsdata for din virksomhed i Business Central. Brug Copilot chat til at slå op i og åbne for data om enheder eller poster som er relateret til dine forretningsprocesser, det kan eksempelvis være kunder, leverandører, salgsordrer og varer. Spørg f.eks. Copilot: "Vis mig den seneste salgsordre for Adatum".
Organiser dine data
Du kan også få Copilot til at organisere dine data for dig. Alt du skal gøre er at bede den om at gruppere poster eller udføre beregninger, som eksempelvis at lægge sammen eller gennemsnitsberegne, og Copilot vil generere en analysefane, der viser dig de resultater du har bedt om.
Få vejledning
Få forklaringer eller en trinvis guide af Copilot til en lang række arbejdsopgaver. Du kan eksempelvis anmode Copilot om hjælp ved at spørge : 'Hvordan skal jeg forstå dimensioner' eller 'Hjælp med at bogføre en salgsordre'.
Oplysninger om felter
Få information om formålet med og brugen af det enkelte felt. Når du vælger 'Spørg Copilot' i et værktøjstip for et felt, åbnes chatten med en 'Forklar'-prompt for feltnavnet, og Copilot giver oplysninger om det. Copilot viser desuden links til de artikler, som Copilot refererer til, hvilket gør det nemt at bekræfte den beskrivelse du bliver præsenteret for.
Baseret på officiel dokumentation
Copilots kildesvar er baseret på officiel data, hvilket betyder, at de svar du fåer fra Copilot genereres fra den officielle dokumentationsside for Microsoft Dynamics 365 Business Central.
|
Teknikker til at forbedre svar fra Copilot
Her er nogle simple teknikker, du kananvende til at forbedre de svar, du får fra Copilot:
- Stil dine spørgsmål til Copilot så simpelt, klart og specifikt som muligt.
- Sørg for at være konkret og præcis, og undgå for lange sætninger eller flere sætninger i dit spørgsmål.
- Hold dig til kun at stille ét spørgsmål ad gangen.
- Formuler dine spørgsmål i et naturligt sprog, og stil dem på en ordentlig, præcis og samtaleagtig måde.
- Sørg for at benytte nøgleord, termer og sætninger, som du med sikkerhed ved, bruges i Business Central, enten direkte i appen eller dokumentationen.
- Stil meget gerne opfølgende spørgsmål, eller omformuler dit spørgsmål, hvis det svar du fik, ikke fuldt ud besvarede dit spørgsmål.
- Ryd din chatsession og start helt forfra, hvis du ønsker at stille et nyt spørgsmål om et helt andet emne end det forrige spørgsmål.