Du er her:

Business Central –cloud eller on-premise?

Business Central startede ud som Microsofts Cloud version af Dynamics NAV, men siden Oktober 2018 opdateringen hvor Dynamics NAV udgik som brandnavn og i stedet blev en del af Business Central, er løsningen nu også tilgængelig on-premise. Men hvad er forskellen på on-premise og cloud versionerne og hvilken løsning bør man vælge?

Cloud vs. On-premise ERP: Hvad bør man vælge?

Når man skal implementere et ERP system, er det første, og muligvis vigtigste, valg man skal træffe, om hvorvidt man skal vælge en cloud løsning placeret i skyen på en lejet server eller om løsningen skal implementeres lokalt på egen server, altså on-premise. Begge metoder har hver deres fordele og ulemper, som bør tages i betragtning inden man vælger løsning og der er altså ikke én type løsning der passer for alle virksomheder. Man bør derimod analysere virksomhedens behov og derudfra bestemme hvilke metode der passer bedst til din virksomheds behov.

Cloud
En cloud løsning hostes på servere som driftes af leverandøren, eksempelvis Microsoft Azure, og tilgås via en enhed der er tilkoblet internettet.

On-premise
Med on-premise menes der, at man benytter sine egne fysiske servere og IT infrastruktur til at hoste og drifte ERP løsningen.

Der findes dog alternative løsninger når man skal vælge ERP system, heriblandt SaaS og Hybrid.

Hybrid
Denne metode er en blandning af både on-premise og cloud hosting. En metode der i stigende grad bliver populær blandt virksomhederne. Årsagen kan være, at en hybrid installation tilbyder samme fleksibilitet og nemme tilgang som en cloud løsning og samme sikkerhedsniveau og tilpasningsmuligheder som en on-premise installation. En hybrid installation kræver dog samme niveau af infrastruktur, vedligeholdelse og interne IT-ressourcer og kompetencer som en lokal installation.

SaaS
Ønsker man at kende sine driftsudgifter på forhånd og ikke at blive overrasket over pludselige omkostninger, kan man med fordel vælge en SaaS (Software as a Service) løsning, hvor man lejer en ERP applikation som hostes af en IT leverandør, eksempelvis af Microsoft hvis man vælger Business Central som SaaS løsning. Alle priser i en SaaS løsning inkluderer én enkelt pris, typisk en månedlig licens pr. bruger, frem for at have seperate udgifter for licens og hosting.

Dynamics 365 Business Central On-premise

On-premise versionen af Business Central er for de virksomheder der har brug for at have kontrol over deres server, og dermed data, og/eller har behov for flere tilpasningsmuligheder end cloud versionen tilbyder. Som med Dynamics NAV, er Business Central On-premise overordentlig fleksibel og kan tilpasses præcis de behov din virksomhed måtte have. Business Central On-premise kan altså drifte virksomhedsprocesser på præcis den måde der er behov for og uanset hvilken forretning du driver og i hvilken branche, har løsningen den funktionalitet du skal bruge for at effektivisere og optimere driften i virksomheden samtidig med, at du får fuldt indblik i og overblik over virksomhedens individuelle processer og hvordan de påvirker driften.

The Intelligent Edge
Med en Business Central On-premise installation, har man mulighed for at oprette forbindelse til The Intelligent Edge. Begrebet The Intelligent Edge bruges på mange måder, men kort sagt er The Intelligent Edge der hvor tingene sker, altså de ting der er forbundet til internettet når man taler om IoT (Internet of Things). The Intelligent Edge består altså af et sæt af tilsluttede systemer og enheder, der samler og analysere data tæt på dine brugere, data eller begge dele.  

Dynamics 365 Business Central Cloud

Mindre virksomheder der måske hverken har tid eller ressourcer til at finde den rigtige serverløsning eller at drifte den, kan Business Central Cloud være den helt rigtige løsning. Cloud versionen af Business Central er ikke så fleksibel og tilpasningsegnet som on-premise versionen, men man kan dog udvikle eller købe såkaldte extensions. Extensions er plugins man bruger til at tilpasse løsningen, dog uden at ændre i selve grundkoden. Det er altså færdige løsninger, ikke egentlige tilpasninger.

Så hvad skal man vælge, cloud eller lokal (on-premise) installation

Der er ikke noget rigtigt eller forkert når man skal vælge, om ens ERP løsning skal installeres lokalt på egen server eller om den skal placeres i skyen, altså om man vælger Business Central On-premise eller Business Central Cloud, valget afhænger fuldt og helt af din virksomheds forretningsmæssige behov og hvor meget du er villig til at investere når du implementerer eller opgraderer til et nyt ERP-system.

Som tommelfingerregel kan man sige, at en ERP cloud SaaS løsning er ideel for mindre og knap så komplekse virksomheder, som har begrænsede interne IT ressourcer. Derimod vil Business Central On-premise, som i højere grad er tilpasningsdygtig og fleksibel, egne sig bedre til større virksomheder med komplekse forretningsprocesser og specialiserede behov.

 

 

 

Your Challenge. Our Passion Nordic Business Central / Dynamics NAV partner